23948sdkhjf

Kommunal advokatundersøgelse frikender kvindeforening

Torsdag blev en længe ventet advokatundersøgelse fra advokatfirmaet Horten fremlagt for Økonomiudvalget i Odense Kommune. Advokatfirmaet har undersøgt fire påstande om Foreningen Søstre mod Vold, blandt andet at foreningen udelukker medlemmer, lægger pres på tidligere medlemmer og at foreningen har begået dokumentfalsk. Det skriver Radio4.

I undersøgelsens konklusion fremgår det, at der ikke kan findes bevis for påstandene. Afgørelsen glæder Odenses socialdemokratiske borgmester Peter Rahbæk Juel.

- Jeg er glad for, at den er så klar i konklusionen og at den viser at, der ikke er noget at komme efter i forhold til foreningens arbejde” siger han til Radio4.

Som en del af Odense byråds beslutning om en fokuseret indsats i kampen mod negativ social kontrol har Odense Kommune ydet tilskud til foreningen Søstre mod Vold og Kontrol til profilprojektet “Flere frivillige skal bidrage til arbejdet med at reducere negativ social kontrol”.

Foreningen har modtaget i alt over syv millioner kroner fra staten og Odense Kommune med henblik på at rekruttere og opkvalificere frivillige, der kan støtte og hjælpe borgere underlagt negativ social kontrol.

På et byrådsmøde den 24. marts 2021 drøftede byrådet foreningen. Her blev det fremført, at flere borgere i Odense med indgående kendskab til forholdene i Vollsmose har tilkendegivet en omfattende mistro til foreningen. Og i januar i år hyrede Odense Byråd så advokatfirmaet Horten til at lave en uvildig advokatundersøgelse.

Det er den advokatundersøgelse, der i dag blev fremlagt for Økonomiudvalget i Odense Kommune og som konkluderer, at der ikke kan findes bevis for påstandene.

Advokatundersøgelsen skuffer Tommy Hummelmose, der er konservativ rådmand i Odense. Han tog sagen op i byrådet i marts 2021.

- Undersøgelsen er en tynd kop te, fordi der er så mange steder, hvor advokatfirmaet siger, at der har været ting, de ikke har kunne få adgang til og derfor ikke kunne undersøge til bunds, siger Tommy Hummelmose til Radio4.

Du kan læse baggrunden for hele sagen her.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Fødeplan sender 60 millioner til udvidelse af fødeafdeling
Biogas-direktør efter milliardhandel: Vi fortsætter som om intet er hændt
Vild Lamborghini allerede udsolgt i Danmark: Her er mærkets første terrængående sportsvogn
Københavnsk møbeltrio er gået konkurs
Esbjerg tilbyder SOSU-uddannelse med løn - og mange tager imod tilbuddet
Regionerne sætter ind mod brug af plejepersonale fra vikarbureauer
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.094