23948sdkhjf

Danske Ældreråd: Midlertidige pladser skal have egen paragraf i sundhedsloven

Flere og flere især ældre borgere opholder sig på kommunernes midlertidige pladser i overgangen fra sygehus til eget hjem eller plejebolig.

Men på trods af, at der ofte er tale om svækkede patienter, der har behov for behandling og genoptræning, mangler man fra politisk hold at få defineret klare rammer for, hvad de midlertidige pladser skal kunne. Det er en udfordring, som bør løses i de aktuelle forhandlinger om en sundhedsreform. Sådan lyder den kraftige opfordring fra Danske Ældreråd.

Kommunerne har anslået, at der findes 3.500 døgndækkede, midlertidige pladser, der dækker over en bred vifte af forskellige typer ophold. Hermed udfylder de midlertidige pladser en væsentlig rolle i det nære sundhedsvæsen, men rollen er ikke understøttet tilstrækkeligt af lovgivningen, vurderer Danske Ældreråd.

- Vi finder det blandt andet uhensigtsmæssigt, at medarbejderne på de midlertidige pladser ikke har læseadgang til patienternes journal eller medicinadgang. Der er heller ikke klare krav om lægeadgang og -dækning, ligesom der ikke er klare og tydelige krav til kvaliteten, kompetencer og indsatser, som bygger på sundhedsfaglig evidens og bedste praksis, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd, og uddyber:

- Når vi for eksempel taler om lægedækning, er det som udgangspunkt den praktiserende læge, der har ansvaret. Men det kan være tidskrævende for personalet på de midlertidige pladser at komme igennem til den praktiserende læge, og der kan være langt fra lægens praksis til de midlertidige pladser. Det er noget, der gør arbejdsdagen unødig ressourcekrævende, ligesom det risikerer at give problemer i forhold til patientsikkerheden.

For at få skabt en ensartet, høj kvalitet på de midlertidige pladser, anbefaler Danske Ældreråd, at der etableres en selvstændig paragraf i sundhedsloven, der forpligter kommunerne til at tilbyde midlertidigt døgnophold til borgere, der har et sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Det skal blandt sikre, at

  • Der er lægeadgang og –dækning på de midlertidige pladser
  • Det sundhedsfaglige personale på de midlertidige pladser som minimum har læseadgang til patientens journal, så de har det fulde overblik over patientens forløb, epikrise samt eventuelle diagnoser.
  • Problematikken vedrørende medicinadgang løses, således at den enkelte, syge borger ikke skal være afhængig af pårørende for at få en medicin, han eller hun har brug for i forbindelse med ophold på de midlertidige pladser.
  • Der er klare og tydelige krav til kvaliteten, kompetencer og indsatser på de midlertidige pladser, som bygger på sundhedsfaglig evidens og best practice.

 

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vildt-påkørsel: Hjemmeplejen i Thy redder Bambis mor
Virksomhed omdanner madaffald til grøn energi
Ny bog fortæller om historiske huse, byggemetoder og tidstypiske detaljer
Søndergaard forventer prispres og mere grøn omstilling
Stor nedriver følger kollegaer og halverer sit overskud
Møbeludlejere henter 818 friske millioner
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.109