23948sdkhjf

700 Bygma-folk klædt på til at vejlede om bæredygtighed

Bygma-sælgere får den nyeste viden inden for certificeringer, lovgivning og dokumentation omkring krav til bæredygtighed

Elnaz Ehsani, der er bæredygtighedschef i Bygma-koncernen, har siden årets start uddannet tæt på 700 medarbejdere i certificeringer, eksisterende og kommende lovgivning og dokumentation omkring krav til bæredygtighed i byggeriet. 22 gange har hun zoomet ind på de vigtigste elementer om emnet i tæt dialog med den lokale salgsstyrke, og hun har været rundt i alle hjørner af landet i Bygmas fem danske regioner.

Det skriver Bygma i en pressemeddelelse.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter sparring om bæredygtighed fra vores kunder, siger Elnaz Ehsani. - Målet med den nye uddannelse er at højne vidensniveauet om bæredygtighed, og at gøre det mere håndgribeligt, så vi kan hjælpe kunderne bedst muligt med deres bæredygtige byggerier. Vores sælgere har generelt en god overordnet viden om emnet, men med den nye uddannelse går vi et spadestik dybere. 

Allerede i januar 2023 skærpes kravene til bl.a. CO2-udledning jfr. den Nationale strategi for bæredygtigt byggeri. For at ruste vores medarbejdere og kunder til den nye lovgivning, er det vigtigt at vi er med helt i front, fremhæver Elnaz Ehsani.

Intet overlades til tilfældigheder

Uddannelsen omfatter blandet andet certificeret træ.

- Vi har valgt udelukkende at handle med træ fra bæredygtig skovdrift. Alt træ der kommer over Bygmas lagre er derfor enten FSC eller PEFC certificeret, siger Elnaz Ehsani.

- På uddannelsen gennemgår vi også, hvordan vi kan hjælpe kunderne med at vælge miljømærkede varer ved blandt andet i vores butikker at have mærket alle produkter - der har en 3. partsgodkendelse og som kan bruges til bæredygtigt byggeri - med det Grønne Valg, oplyser Elnas Ehsani.

- Endelig gennemgår vi Bygmas ProffDok-løsning, som alle vores sælgere skal kende i detaljer. ProffDok er en online løsning, hvor vores proff-kunder nemt og effektivt kan downloade den dokumentation, de har brug for til enten et bæredygtigt- eller traditionelt byggeri. Uddannelsen følges op af obligatoriske e-learning moduler på uddannelsesplatformen Bygma Academy.

Sætter ind på mange niveauer

- Vi ønsker at fremme det bæredygtige byggeri, og samtidig skabe forretningsmæssig værdi.

Vi arbejder med bæredygtighed på mange niveauer i organisationen; uddannelse af salgsstyrken er blot én af dem. 

En væsentlig del af koncernens igangværende strategiperiode omfatter for eksempel en række projekter inden for ”bæredygtig vækst”. Og vi uddanner vores elever i bæredygtighed allerede ved introduktionen, når de starter i Bygma, fremhæver Elnas Ehsani.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047