Rotationsstøbningsvirksomheden Dan Hill Plast A/S har netop offentliggjort sit årsregnskab. Det viser et årsresultat efter skat på 258.000 kr, hvilket er en markant forbedring af 2020, hvor resultatet blev små 5.000 kr.
"Selskabet har i 2021 oplevet forstyrrelser i leverancer, produktion og salg afledt af Covid-19-pandemien. Dette har dog ikke påvirket aktiviteten og årets resultat for 2021 væsentligt. I starten af 2021 har der ligeledes været forstyrrelser, men situationen ventes at normalisere sig i 2022 ... Selskabet indgår i koncernregnskabet for SP Group," skriver Dan Hill Plast A/S i ledelsesberetningen, og understreger samtidig, at krigen i Ukraine er startet efter årsregnskabets afslutning.
Selskabet har ikke har haft samhandel med hverken Rusland, Belarus eller Ukraine, men de påvirkede forsyningskæder og energi- og materialepriser påvirker driften i 2022.
Dan hill plast a/s har i 35 år produceret rotationsstøbte emner, blandt andet fendere og bøjer til lystsejlads, flåden, fiskeri og offshore og eksporterer produkter til hele verden, kendt under navnet DAN-FENDER.
Virksomheden blev for år tilbage også kendt for sin produktion af kvindeurinaler til festivaler.
Dan Hill Plast ligger i Hornsyld med et fabriksareal på 9.000 m2. Virksomheden er en del af SP Group.
| Regnskabsår | 2021 | 
| Valuta | mio. DKK | 
| Nettoomsætning | - | 
| Primært resultat | 0,299 | 
| Bruttofortjeneste | 25,455 | 
| Resultat før skat | 0,291 | 
| Skat af årets resultat | 0,033 | 
| Årets resultat | 0,258 | 
| Omsætningsaktiver i alt | 26,295 | 
| Status balance | 40,768 | 
| Likvide beholdninger | 4,780 | 
| Egenkapital | 18,540 | 
| Antal ansatte | 57 | 
| Kilde: CVR | |