23948sdkhjf

Døv lærling fik godtgørelse for afslag efter jobsamtale

En døv vvs-lærling har fået tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr., fordi en virksomhed overtrådte forskelsbehandlingsloven, da de afviste at ansætte ham

Det var i strid med loven om forskelsbehandling, da en københavnsk vvs-virksomhed afviste en døv lærlings ansøgning med henvisning til hans hørehandicap.

Det viser afgørelse i en sag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har ført for forbundet Blik og Rør.

Det skriver FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation i en pressemeddelelse.

Lærlingen anlagde en sag mod virksomheden med henvisning til, at der ved afslaget skete direkte diskrimination. Det har Byretten i Glostrup nu givet lærlingen ret i: Virksomheden blev ved en dom i marts pålagt at betale en godtgørelse på 12.500 kr. til lærlingen plus samt sagens omkostninger på 19.500 kr.

I den aktuelle sag havde lærlingen søgt en læreplads hos vvs-virksomheden og var blevet inviteret til samtale. Lærlingen havde i ansøgningen oplyst, at han var døv, men at han med høreapparat kunne høre lidt.

Afvist med henvisning til sikkerhed

Undervejs i samtalen blev virksomhedens repræsentant imidlertid opmærksom på, at lærlingen hele tiden kiggede på sin tegnesprogstolk. Og da han blev oplyst om, at lærlingen er døv, meddelte han ham, at han af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne blive ansat i virksomheden.

Argumentet var bl.a., at det er nødvendigt at man på byggepladser kan høre anråb og sikkerhedsalarmer.

Retten fandt imidlertid, at virksomheden ikke havde undersøgt grundigt nok, om der kunne laves foranstaltninger, så lærlingen ville være i stand til at passe et arbejde i virksomheden.

På den baggrund konkluderede retten, at virksomheden ikke havde overholdt forskelsbehandlingsloven og skulle betale godtgørelse.

Virksomheder skal gøre deres forarbejde"Dommen viser, at hvor vigtigt det er, at virksomhederne gør deres forarbejde, inden de afviser handicappede ansøgere. Forinden skal virksomhederne nemlig undersøge muligheder for tilpasningsforanstaltninger, der gør, den handikappede kan varetage jobbet på lige fod med andre", siger advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lene Casadepax, der førte sagen for Blik og Rør.

Tilpasningsforanstaltninger kan blandt andet være nedsat arbejdstid, andre arbejdsopgaver, tekniske hjælpemidler eller personlig assistance.

Om forskelsbehandlingsloven

Forbud mod forskelsbehandling (uddrag):

§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn og arbejdsvilkår.

2 a. Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125