23948sdkhjf

Bygma gir’ den biogas: Anskaffer biogaslastbiler med elkran

Specialbyggede lastbiler, der kombinerer biogas og el, skal være med til at indfri Bygmas mål om at nedbringe CO2-udledningen fra egne aktiviteter bl.a. ved at indføre grønnere transport

Bygma tager sit mål om at nedbringe CO2-udledningen fra egen transport alvorligt. Snart vil Bygmas første biogaslastbiler med el-kran således køre ud fra Bygma-forretninger i Odense og København. I forvejen er virksomheden ”first mover” med den første eldrevne lastbil med kran fra lastbil-mastodonten Scania.

Byggecenterkæden fremhæver i en pressemeddelelse, at specialbyggede lastbiler, der kombinerer biogas og el, skal være med til at indfri Bygmas mål om at nedbringe CO2-udledningen fra egne aktiviteter bl.a. ved at indføre grønnere transport.

Forbedrer miljøet og støjer ikke

- En gaslastbil bidrager markant til CO2-reduktion; faktisk helt op til 90 pct. i forhold til diesel afhængigt af hvilken type gas, der anvendes, forklarer Bygmas indkøbsdirektør Preben Nielsen.

- Vores nye gaslastbiler kommer til at køre på biogas, hvilket giver den største CO2-besparelse. Da bilen holder stille, mens der udføres arbejde med kranen - der ofte er i brug mange gange i løbet af en dag - finder vi det oplagt at kombinere de to teknologier.

El-kranen er tæt på lydløs, og eftersom bilen ikke udleder CO2 i slukket stand, nedbringer vi både udledning og motorlarm betydeligt. De nye lastbiler giver derfor en væsentlig støjreduktion i forhold til traditionelle lastbiler, hvilket har stor betydning i forbindelse med byggerier i byområde, siger Preben Nielsen.

- Vi tester teknologien i udvalgte byer, og ser det som en mulighed for at få erfaring med et andet drivmiddel end diesel og for at nedbringe støjgener fra byggepladsen, oplyser han.

Fossilfri fremtid

Kombinationen af gaslastbil og el-kran er en ny avanceret teknisk løsning, der ikke er de store erfaringer med endnu. Den er blevet til i et tæt samarbejde mellem kranleverandør, chassisleverandør, batterileverandør og opbygger.

Bygma råder i forvejen over en fuldelektrisk lastbil, der skal køre ud fra Bygma København, når det nye trælast- og logistikcenter står færdigt efter sommerferien.

- El-lastbilen er forholdsmæssigt meget dyrere end en gasdreven lastbil, men vi har foretaget denne investering, for at få erfaring med flest mulige typer løsninger.

Vi betragter os som pionerer på området, og glæder os til at gøre nogle erfaringer med vores nye gas- og el-lastbiler, inden vi beslutter os for næste skridt” slutter indkøbsdirektøren, der ikke er i tvivl om at fossilfrie køretøjer er en fremtidssikret løsning. I forvejen kører alle Bygmas trucks på el, ligesom distributionsbiler erstattes med el-versioner i takt med at de udskiftes, siger Bygmas indkøbsdirektør, Preben Nielsen

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.078