23948sdkhjf

Verden er i farver: Malerstævne efter to års pause

I går kl. 15.00 åbnede den store leverandørudstilling med deltagelse af mere end 50 af malerfagets leverandører og et halvhundrede tilmeldte malermestre.

Det er normalt i januar måned, at malermestre fra hele landet drager mod det fynske, mere præcist Hotel Nyborg Strand, hvor Danske Malermestre afholder landets største messe for bygningsmalere, det traditionsrige Nyborg Stævne.

Men i to år har intet været som det plejer. Corona-pandemien satte en stopper for stævnet i såvel januar 2021 som januar 2022. Det er heldigvis historie, og nu er det igen stævnetid. I går kl. 15.00 åbnede den store leverandørudstilling med deltagelse af mere end 50 af malerfagets leverandører og et halvhundrede tilmeldte malermestre.

Det er dog først i dag fredag 24. juni, det for alvor går løs, når der sideløbende med den store udstilling, er spændende indlæg og debat for malermestrene i den store foredragssal. Danske Malermestres formand Per Vangekjær byder velkommen klokken 10.30, hvorefter scenen overlades til overvismand og formand for De Økonomiske Råds formandskab Carl-Johan Dalgaard. Overvismanden kommer med rådets bud på udsigterne for dansk og international økonomi her på bagkanten af coronaen.

Efter den økonomiske gennemgang, er det blevet tid til en tur i den politiske spin-karrusel med Noa Redington. Den tidligere socialdemokratiske spindoktor arbejder i dag som politisk kommentator på både Politiken og TV2, hvor han dygtigt kommer rundt om den politiske dagsorden.

Danske Malermestres store Nyborg Stævne henvender sig hovedsagelig til håndværkere og andre af byggeriets fagfolk, men der er fri adgang for publikum til den store leverandørudstilling. Mange tekniske skoler lægger derfor deres vej forbi Hotel Nyborg Strand i løbet af fredagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078