23948sdkhjf

Mand død efter ulykke på byggeplads – fastklemt under betonelement

En person er afgået ved døden efter en arbejdsulykke på en byggeplads i Nordhavn

En tragisk arbejdsulykke har tirsdag formiddag kostet en mand livet på en byggeplads i Nordhavn, efter at han blev fastklemt under et betonelement.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

- Ulykken er sket på Sundkrogsgade nummer 25. Vi fik en anmeldelse klokken 11.03 om at et betonelement er faldet ned på en byggeplads. Hvorfor det er faldet ned, ved vi ikke endnu. Men i den forbindelse bliver en person fastklemt og afgår ved døden, mens en anden person har fået nogle lettere skader og er kørt på skadestuen, siger vagtchef Dyre Sønnichsen.

- Vi er massivt til stede derude, fordi vi i første omgang troede, at der var mange personer, der var blevet fanget under det her beton, men det viste sig ikke at være tilfældet.

Ifølge vagtchefen er Arbejdstilsynet blevet rekvireret.

De pårørende er endnu ikke blevet underrettet, da politiet endnu mangler at få identificeret den afdøde.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vismænd: Choktal for km-afgift og sukkerknald til diesel
Lille stigning i bilsalget i maj – elbilerne stormer frem
Ny melding: 3. Limfjordsforbindelse vedtages måske før planlagt
Opkøb skaber glæde hos familievirksomhed: - Uden Danish Crown havde jeg været voldsomt fortvivlet
Direktør giver stålvirksomhed videre til næste generation
Lærling skal udstationeres til Tyskland: - Det er en kæmpe mulighed
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158