23948sdkhjf

Privat donation giver flyvehøjde til ny maritim uddannelse

Der mangler skibs- og maritime ingeniører i Danmark. Nu har privat fond givet ny uddannelse økonomisk luft under vingerne.

Det maritime erhverv har behov for flere ingeniører.

Derfor vil uddannelsesinstitutionen Martec i Frederikshavn nu etablere en ny videregående uddannelse under navnet Professionsbachelor i Skibsteknik og Marin konstruktion – Maritim ingeniør.

Foruden at sikre flere hænder til branchen skal uddannelsen skabe både vækst og udvikling indenfor det maritime erhverv, lyder det i en pressemeddelelse. 

- Vi er meget glade for at kunne bidrage til, at det fremover kan ske i Frederikshavn, hvor der også er flere virksomheder, som kan sikre de studerende et job efter studiet Anker Laden-Andersen, formand for Melsen Fonden.

Og til det har en privat fond nu meldt sig på banen med en donation på 400.000 kroner, der skal finansiere etablering, udbredelse af kendskab til uddannelsen, rekruttering samt køb af udstyr, som de studerende kan arbejde med.

- Det er utrolig vigtigt, at der bliver uddannet flere maritime ingeniører, og vi er meget glade for at kunne bidrage til, at det fremover kan ske i Frederikshavn, hvor der også er flere virksomheder, som kan sikre de studerende et job efter studiet, siger Anker Laden-Andersen, som er formand for Melsen Fonden.

Allerede godkendt

Uddannelsen er allerede godkendt hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, og de første studerende starter efter planen i august 2023. 

- En stor del af de nuværende ingeniører i branchen går på pension indenfor få år, og det er næsten umuligt at opdrive en maritim ingeniør i dag. Derfor haster det med at få uddannet flere ingeniører indenfor området, og jeg er overbevist om, at den opgave ligger rigtig godt hos os, fordi vi har et stort kendskab til det maritime område i forvejen, siger direktør for Martec Pia Ankerstjerne.

- Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis kompetencerne forsvinder fra Danmark, for det vil gå hårdt ud over antallet af arbejdspladser i industrien, siger direktør Pia Ankerstjerne fra Martec. Pia Ankerstjerne, direktør i Martec

Den nye ingeniøruddannelse vil blandt andet inkludere et praktikophold, og i den forbindelse har Martec allerede nu fået tilsagn fra 10 virksomheder om, at de vil tage studerende i praktik, ligesom uddannelsesinstitutionen har modtaget 17 støtteerklæringer fra virksomheder, der har behov for maritime ingeniører i fremtiden.

- Det er meget positivt, at vi allerede har fået stor opbakning til at sætte en ny uddannelse i søen, og nu skal vi blandt andet i gang med at stimulere interessen for uddannelsen ved at øge kendskabet til den. Det er en stor opgave, når vi skal rekruttere unge i hele landet, og det er blandt andet det, som pengene fra Melsen Fonden skal bruges til, siger Pia Ankerstjerne og understreger afsluttende, at målet er at optage henholdsvis 12, 20 og 30 studerende i de første tre år samt at tiltrække flere unge kvinder, end der er på de maritime uddannelser i dag.

Det haster

De kommende studerende kan kalde sig maritime ingeniører efter 3,5 års studier, og Martec har en klar forventning om, at der er job til alle, der har fået et uddannelsesbevis i hånden.

- Danske værfter, ship-design virksomheder og maritime servicevirksomheder mangler i høj grad ingeniører med stor maritim indsigt, og det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis kompetencerne forsvinder fra Danmark, for det vil gå hårdt ud over antallet af arbejdspladser i industrien, siger Pia Ankerstjerne.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

3.26