23948sdkhjf

A-Leaf åbner kontor på Odense Havn

Det danske konsulenthus, A-Leaf Spezialised Consulting, der leverer specialister til rådgivning inden for vindmøllebranchen og infrastrukturprojekter, åbner 1. august nyt kontor på Odense Havn. 

Til at stå i spidsen for kontoret er Anders Garbrecht ansat som Senior Sales og Tender Manager. Det nye kontor på Odense Havn er placeret i det område, som tidligere var kendt som Lindø Industripark. 

Anders Garbrecht kommer fra en stilling hos netop Odense Havn, så han er derfor særdeles godt kendt på havnen.

- Ansættelsen af Anders er et led i den vækststrategi, som vi er i fuld gang med hos A-Leaf. Vi har på det seneste åbnet kontorer på Esbjerg Havn og i Hamborg, og nu altså også på Odense Havn. Vores intention er at være fysisk til stede på de lokationer, hvor vi mener, at fremtidens grønne produktion kommer til at foregå. Vi er glade for, at Anders ville med på holdet, da han med sin dybe indsigt i området bliver en stor gevinst for os, forklarer Anders Grimstrup-Larsen, administrerende direktør og stifter af A-Leaf Specialized Consulting.

Fakta om A-Leaf

  • A-Leaf har speciale i rådgivning, projektering og kvalitetssikring i vindmøllebranchen, datacentre samt infrastrukturprojekter
  • A-Leaf åbner kontor 1.8.2022 på Odense Havn med Anders Garbrecht som ansvarlig
  • A-Leaf har hovedkontor i Hadsten i Østjylland, og har afdelinger på Esbjerg Havn og i Hamborg. Desuden har man kontorer i følgende lande: USA, Taiwan, Indien og Egypten
  • A-Leaf har i dag 100 konsulenter og administrative medarbejdere fordelt på de otte lande-kontorer rundt i verden og udfører opgaver i bl.a. Taiwan, Vietnam, Egypten, hele EU, GB og USA
  • A-Leaf er stiftet i 2013 af Anders Grimstrup-Larsen.

Kilde: A-Leaf

Oplever voldsom vækst

Odense Havn er i dag hjemsted for de største produktioner af blandt andet elementer til vindmølle-industrien, da faciliteterne på havnen ved det gamle Lindø Værft giver mulighed for at fragte de helt store elementer både ind og ud. 

Havnen har derfor udviklet sig til at være en af Danmarks førende havne inden for grøn industri.

A-Leaf Specialized Consulting har vækstet voldsomt i det seneste år, og er gået fra 50 til 100 ansatte.

- Vi er specialiseret i rådgivning af vindmøllebranchen, datacentre samt infrastrukturprojekter. Hidtil har vores fokus været på kvalitetssikring af stålkonstruktioner, men har på det seneste udvidet forretningen, så vi nu kan træde tidligere ind i processerne i de helt store projekter. Den transformation har åbnet for langt flere og store opgaver, og det er en kompetence, som også vil komme i spil på Odense Havn, forklarer Anders Grimstrup-Larsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078