23948sdkhjf

Professor tvivler på genåbning af gasledning efter vedligehold

Midlertidig lukning af Nord Stream 1 kan meget vel ende med totalt stop for russisk gas, forudser professor

Mandag bliver der lukket for Nord Stream 1, der er hovedåren for forsyning af naturgas fra Rusland til Tyskland og flere europæiske lande.

Gasledningen vil være lukket ti dage frem grundet vedligehold. Men spørgsmålet er, om der vil blive åbnet for gassen igen, når de ti dage er gået.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen tvivler.

- Jeg tror, man skal være forberedt på, at det kan være en realitet, at vi om ti dage ikke får mere gas fra Rusland.

Han baserer sin skepsis på, at Rusland allerede har reduceret gasforsyningen med 60 procent under henvisning til, at der mangler nogle komponenter.

En forklaring, der fra flere sider er sået tvivl om, blandt andet af Tysklands økonomiminister, som har kaldt det en "politisk beslutning".

- Det her er jo i virkeligheden endnu en brik i det spil, der foregår med energi som et politisk våben fra russisk side i forhold til at lægge pres på Europa, siger Brian Vad Mathiesen.

Han mener, at myndigheder og statsledere på tværs af hele Europa godt kan finde nødplanerne frem.

For hvis først russerne trækker stikket for gasleverancen til Tyskland, vil det få drastiske konsekvenser i hele Europa. Også i Danmark.

- Gaslagrene i Tyskland er lige godt 60 procent fyldt op. Hvis der bliver lukket helt for Nord Stream 1, så betyder det, at de ikke får fyldt gaslagrene op før vinteren.

- Det betyder i realiteten, at man ret hurtigt skal til at prioritere gassen.

Det sker ifølge professoren på fælleseuropæisk plan ud fra et solidaritetsprincip.

Det er først og fremmest de gasfyrede husholdninger, der skal sikres gas. Det betyder, at nogle af de store energitunge virksomheder må undvære.

I Danmark er der også en liste over "ikke-beskyttede" gaskunder. Det er store virksomheder som blandt andet Danish Crown, Arla og Harboe Bryggeri.

Selv om Danmark har fyldt gas på lager, kan gassen ifølge professoren blive dirigeret til andre lande.

- Selv om vores lagre er fyldt op, så kan vi komme i en situation, hvor også danske virksomheder skal lukke ned, så vi kan sikre, at europæiske husstande har en intakt varmeforsyning, siger Brian Vad Mathiesen.

Tyskland har iværksat omfattende kampagner for at få befolkningen til at spare på energien.

Landet har også erklæret sig klar til at genstarte kulkraftværker, som ellers er lukket ned eller på vej til det.

Men det vil ifølge Brian Vad Mathiesen næppe kunne erstatte manglen på gas.

- Man kan erstatte naturgas med kul, og det kan være et bidrag til at løse udfordringen. Men det er slet ikke nok til at sikre, at vi ikke står i en kritisk situation, hvis ikke vi får mere gas på lagrene i Europa, siger han.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109