23948sdkhjf

Danmark taber fetastrid og skal stoppe eksport ud af EU

Danmark mener, at man gerne måtte eksportere såkaldt dansk feta til lande uden for EU. Det afviser EU-domstol

Danmark får torsdag et rap over nallerne af EU-Domstolen.

Årsagen er fetaost. Eller snarere ost, der kaldes feta, men ikke må kaldes det ifølge EU-regler.

Danmark har undladt at forhindre eksport af ost under betegnelsen feta fremstillet i Danmark til tredjelande.

Og da fetaost ifølge EU-regler kun kan betegnes som feta, når det er produceret i Grækenland og Cypern, har Danmark begået traktatbrud.

Det oplyser EU-Domstolen i en pressemeddelelse.

Danmark har ment, at reglen kun gjaldt, når det omhandlede eksport af ost under betegnelsen feta til andre EU-lande.

Derfor har man ikke forhindret eksport fra danske mejerier af ost kaldet feta, for eksempel dansk feta, til tredjelande. Men det er altså en forkert forståelse af EU's regler. Og derfor skal Danmark sørge for, at eksporten stopper.

Betegnelsen feta blev i 2002 registreret som beskyttet oprindelsesbetegnelse. Det, der på ægte fetaost i butikker kan læses BOB.

Lige siden har betegnelsen været forbeholdt ost, som har oprindelse i bestemte områder i Grækenland og Cypern.

I Danmark bliver såkaldt dansk feta solgt som eksempelvis salattern eller hvid ost, fordi det bliver solgt på EU's indre marked. Men til lande uden for EU har nogle danske mejerier altså brugt betegnelsen feta om osten.

Og det er altså i strid med reglerne, fastslår EU-Domstolen endeligt torsdag.

Dommen fra EU-Domstolen betyder, at Danmark hurtigst muligt skal rette ind. Den fører i første omgang ingen sanktioner med sig.

Hvis Danmark skulle undlade at rette ind, kan EU-Kommissionen anlægge en ny sag med krav om finansielle sanktioner.

Det er EU-Kommissionen, som med støtte fra Grækenland og Cypern har lagt sag an mod Danmark.

Formålet med at beskytte visse fødevarer er at hjælpe producenterne i de bestemte områder med at opnå et rimeligt udbytte, der afspejler produkternes kvalitet.

Andre eksempler på sådanne fødevarer er champagne og parmaskinke.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094