23948sdkhjf

Danskerne går solcelleamok

Antallet af forespørgsler hos 3byggetilbud.dk viser, at portalen har formidlet 979 procent flere solcelleopgaver de seneste fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år

Rekordhøje varmetemperaturer og stigende energipriser som følge af den russiske invasion i Ukraine betyder, at flere og flere danskere ønsker at være selvforsynende, når det gælder deres strømforbrug.

Derfor hitter solcellerne som aldrig før hos boligejerne. 3byggetilbud.dk har de seneste fem måneder oplevet en stigning på 979 procent i antallet af formidlede solcelleopgaver sammenlignet med samme periode sidste år.

- Krigen i Ukraine har sat skub i danskernes ønske om at være selvforsynende. Opgavetallene viser, at efterspørgslen på solceller for alvor blev kickstartet den 24. februar 2022. Høje priser på energi er blevet en ny hverdag for boligejerne, og det betyder en helt uset høj efterspørgsel på solceller, siger Nynne Groth Hallander, projektleder hos 3byggetilbud.dk. i en pressemeddelelse.

3byggetilbud.dk og solceller

  • 3byggetilbud.dk oplever en stigning på 979 procent i antallet af formidlede solcelleopgaver fra Ruslands invasion i Ukraine til i dag sammenlignet med samme periode sidste år.
  • Sammenlignes efterspørgslen med samme periode før corona, er væksten i solcelleopgaver på mere end 1540 procent.
  • Tallene, 3byggetilbud.dk fremlægger, er formidlede opgaver – altså opgaver, hvor en bygherre er blevet sat i dialog med et solcellefirma, der har mulighed for at varetage opgaven.
  • 3byggetilbud.dk formidlede i 2021 mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver.

Kilde: 3byggetilbud.dk

Efter to rekordår i håndværkerbranchen har efterspørgslen på håndværkere taget et naturligt dyk – men ikke, når det gælder solceller.

- Vores solcellefirmaer har glohede ordrebøger for tiden, og vi søger flere firmaer til at løfte de mange opgaver, vi modtager. Derfor arbejder vi hårdt for, at opgaverne ikke ender i en flaskehals hos vores samarbejdspartnere, siger Nynne Groth Hallander og tilføjer:

- Det er kun positivt, at danskerne ruster sig mod de uforudsigelige energipriser og samtidig også tager klimakrisen alvorligt. Vi har netop slået varmerekord for juli, hvilket understreger vigtigheden i vedvarende energi, der belaster kloden mindre.

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Teknikentreprenør glemte at lukke for vandet: Alvorlig vandskade på hospitalsbyggeri
Her er toget, der skal køre dig gennem Femern-tunnelen
SMVdanmark: Fejl ikke at afsætte penge til flere faglærte i finanslovsforslag
Fregatten Jylland reddet på ny finanslov
Ambitiøst dansk racerteam skifter direktøren ud
Prognose: Området omkring Lynetteholm vil vokse mest med nye københavnere frem mod 2050
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.3