23948sdkhjf

Manglede plads og ville have mere af samme skuffe fra modulproducent

Modulproducenten Concept Living har bygget præfabrikeret kontortilbygning til Blue Water Shipping

Modulproducenten Concept Living by abc har netop opført en administrationsbygning på 256 kvm for logistikvirksomheden Blue Water Shipping. Bygningen er en tilbygning til virksomhedens eksisterende afdelingskontor i Padborg, der blev bygget af Concept Livings søsterselskab ABC Pavilloner i 2007, og med den ny tilbygning har man derfor efterstræbt at matche det eksisterende byggeri.

Pladsen var nemlig ved at blive trang i Padborg efter en lang periode med medarbejdertilgang hos Blue Water Shipping. Den verdensomspændende logistikvirksomheds sønderjyske lokalafdeling, der i mere end 30 år har stået for at transportere frisk og frossen fisk fra danske kystbyer samt Skandinavien og Nordatlanten, har nemlig netop fået 256 ekstra kvm at boltre sig på.

- Vi var meget tilfredse med resultatet og forløbet sidste gang, og vi var derfor ikke i tvivl om, at vi ville have en tilbygning i samme stil. Det har været en rigtig god og hurtig proces fra ordre i november til indflytning nu, og vi har haft en god dialog hele vejen igennem, hvor vi har kunnet følge med i processen og se, at der hele tiden skete noget. Alt i alt er vi utroligt glade for den ny tilbygning, siger Jan Kristensen, der er Equipment Manager hos Blue Water Shipping.

Permanent modulløsning

Den permanente modulløsning i to etager, der udgør kontortilbygningen, består af fire præfabrikerede moduler, som er fremstillet på Concept Livings egen fabrik i midtjyske Engesvang og efterfølgende transporteret til Padborg, hvor de er blevet monteret i forlængelse af de eksisterende kontormoduler.

- Vi er naturligvis altid glade, når en tilfreds kunde kontakter os for at få mere af samme skuffe, hvilket har været tilfældet med Blue Water Shipping, der ønskede at udvide den eksisterende modulløsning med flere kvadratmeter i samme stil. Vi har derfor haft fokus på at matche det oprindelige byggeri i forhold til både stil og funktion, lyder det fra direktør i Concept Living by abc, Kjeld S. Facius.

For at matche den oprindelige bygning er modulerne udvendigt beklædt med skærmtegl i terracotta, mens de indvendige gipsvægge er beklædt med filt.

Særligt de indendørs arealer har vægtet højt på grund af arbejdsmiljø og indeklima, og på gulvene ligger der eksempelvis tæpper, der medvirker til at dæmpe støj, med luft-til-vand-gulvvarme nedenunder. Der er ligeledes installeret ventilationsanlæg med genvinding.

Hele byggeprocessen fra ordre til indflytning har taget omkring otte måneder, og i tilbygningen er der gjort plads til cirka 20 medarbejdere mere end i den oprindelige kontorbygning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

3.206