23948sdkhjf

Lysvirksomhed leverer til Smukfest, men de to er ikke legekammerater længere

Lysvirksomheden E3 Light leverer lys til de mørke timer på Smukfest, som i disse dage bliver afholdt i Skanderborg.

For selvom festivalen finder sted i august, så fortsætter festlighederne typisk til langt ud på natten. Der skal lys til, og E3 Light har leveret 1000 pærer til det store arrangement.

- Vi leverer hovedsageligt almindelige pærer til oplysning af teltpladser og hegnsbelysning, mens vi også har laveret dekorationsbelysning til VIP-områder, siger Morten Kristensen, der er Key Account Manager.

- Vi har også præsenteret nogle mere bæredygtige lyskilder, som er lavet af genbrugsplastik, men da festivalen løber af stablen nu, så fokuserer vi ikke på det i år.

E3 Light har ikke et helt så tæt samarbejde med festivalen, som virksomheden plejer at have. Tidligere har de leveret mere el-udstyr, og her var E3 Light såkaldt legekammerat. Det bliver man med Smukfest, når samarbejdet er af en vis kaliber.

Man får sig en sodavand

Er det en anderledes tilgang, når man har en kunde som Smukfest i forhold til andre?

- Ja det er det i form af, at det er en anden måde at handle på. Hvis man er legekammerater, så køber man nogle ydelser af hinanden. De køber produkter, og vi køber armbånd, så vi kan lave nogle events for vores kunder. Sådan har det været i de tidligere år, men i år er det mere et reelt salg, fordi vi ikke er legekammerater.

- Men jeg tror, det er meget almindeligt. Hvis man vil være leverandør til festivalbranchen, så er det et kammeratskab. Man involverer sig mere, det kan jeg også udlede, når jeg snakker med andre festivaler. Man mødes på festivalen og får sig en sodavand – det er ikke handelen, som er i højsædet.

Hvad giver det jer at levere til Smukfest?

- Det er jo altid en god reference. Nu har vi været i lysbranchen i mange år og har leveret til en del forlystelsesparker som Tivoli i København og Aarhus. Vi har også leveret til de samme miljøer i Sverige og England.

- Det er selvfølgelig forretning, men vi får også mulighed for at lave nogle firmaevents, hvor vi tager vores andre kunder med. Der er jo ikke nogle, der siger nej til en dag på Smukfest, og vi har også holdt nogle arrangementer de tidligere år. Man får mulighed for at komme om backstage, på rundvisning og får lidt øl og en god middag på festivalpladsen.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078