23948sdkhjf

Ufærdigt hotel på Papirøen i København skifter hænder

Det åbner først i 2024, men nu har den tyske ejendomsforvalter Union Investment købt et 128 værelser stort hotel på den delvist kunstigt opdæmmede ø Papirøen i København, meddeler det tyske selskab i en pressemeddelelse.

Hvad salgsprisen er, oplyses ikke, men sælger er udviklingskonsortiet Christiansholms Ø P/S, et joint venture mellem Danica Pension og projektudviklerne Nordkranen og Unionkul.

Hotellet på Papirøen er del af kæden Hotel 25hours og tegnes af Cobe, mens Stylt Trampoli fra Gøteborg står for indretningen. Det får 128 værelser og på toppen kommer der til at ligge en rooftopbar med udsigt over havnen, og i stuen indrettes restaurant og café.

For Union Investment er hotelkøbet også en indgangsbillet til det skandinaviske marked, forklarer Andreas Löcher, der har titel af head of Investment Management Hospitality, i pressemeddelelsen:

– København er et af Europas bedste hotelmarkeder med høje adgangsbarrierer. Derfor er vi henrykte over at kunne komme ind på det skandinaviske hotelmarked med købet af dette flagskibsprojekt, udtaler han.

Milliardprojekt for NCC

På Papirøen opføres - ud over hotellet - 253 lejligheder og lokaler til butikker, restauranter og events samt et nyt vandkulturhus som er tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma.

NCC vandt i 2019 i totalentreprisen på udvikling af bydelen, en kontrakt til en værdi af 1,2 mia. kr.  

I april i år kunne entreprenørselskabet sammen med Cobe og Christiansholms Ø P/S, der som nævnt består af Danica Ejendomme, Unionkul Ejendomme og Nordkranen, markere rejsegilde. Anledningen var, at det første tårn, Operatårnet, havde nået fuld højde.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tidligere vandværksgrund til bypark og varmeværk
EU vedtager fælles regler for beskyttelse af kritisk infrastruktur
Rockwools salg i Rusland styrtdykker: "Hvis vi skal trække os ud, så gør vi det"
Udviklingsplan for Gedser Havn er klar – nu skal den realiseres skridt for skridt
Første fald i antallet af ledige stillinger i to år
Producent af naturgasfri løsninger får initiativpris
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.11