23948sdkhjf

Nu kan du være med til at navngive to nye klimaskove

Ud over æren ved at navngive en skov, så kan du som præmie vælge mellem tre frugttræer til haven eller et Rejsekort til offentlig transport på 500,- kr.

Men først skal du altså vinde den konkurrence om navngivning af to nye klimaskove, som Randers Kommune har udskrevet.

De to nye klimaskove i henholdsvis Langå og Over Hornbæk, skal plantes i kølvandet på kommunens beslutning om at nedbringe kommunens CO2- udledning med 70 pct. inden 2030. Samtidig skal kommunen generelt række efter FN’s 17 verdensmål.

”En væsentlig del af indsatsen for at nå disse mål er at plante klimaskove med træer, der er særligt effektive til at opsluge CO2. Randers Kommune har derfor et mål om at rejse i alt 3.000 hektar ny skov i tæt samarbejde med landbruget, industrien, detailhandlen og mange flere. Og skovene i Langå og Over Hornbæk er de første til at se dagens lys”, lyder det på kommunens hjemmeside..

Den nye klimaskov i Langå kommer til at ligge ved Selagervej mellem Langå Mark og Ulstrupvej, mens skoven i Over Hornbæk vil grænse op til Himmelbovej, Klørupvej og Overvænget. Træarterne bliver primært løvtræer, som naturligt vokser i Danmark og hurtigtvoksende nåletræer. I skovene kommer også stier, så de kan bruges som rekreative områder.

Hvad de to nye skove på sammenlagt 12 ha. kommer til at hedde bliver afgjort til september. Her vil en komité bestående af formand for miljø- og teknikudvalget Nick Zimmermann og en lokal repræsentant fra hvert af de to områder vælge hvilke navneforslag der går videre. Og på miljø- og teknikudvalgets møde den 13. september bliver det besluttet, hvad de to skove skal hedde.

Du kan deltage i konkurrencen her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064