23948sdkhjf

Staten får ekstraregning for nedrivning af minkfarme

Staten skal betale for milliarddyre nedrivninger af tidligere minkfarme, som bliver dyrere

Det kan blive en milliard kroner dyrere end tidligere antaget, når de minkfarme, som har søgt om nedlukningserstatning, skal rives ned.

Det viser et nyt notat fra Fødevareministeriet, som B.T. har set.

Da regeringen, Venstre, De Radikale, SF og Liberal Alliance indgik en aftale om erstatning til minkavlerne i januar 2021, blev det aftalt, at staten skulle betale for udgifterne til, at farmene blev revet ned.

Dengang lød skønnet, at det ville koste mellem 1,5 mia. kr. og 2,7 mia. kr. 

Men i et nyt notat fra juli i år er den forventede regning for at rive de tidligere minkfarme ned skruet op til omkring 3,7 mia. kr.

Årsagen til, at nedrivningerne bliver dyrere, er uklar.

Der er samlet 1246 minkvirksomheder, som har søgt om erstatning for nedlukningen.

Kun omkring 1 pct. af minkavlerne har indtil videre søgt om at få lov til genstarte minkerhvervet.

Ud over at regningen bliver dyrere, er fristen for, at alle de lukkede minkfarme skal være revet ned, også blevet rykket fra 2024 til 2028.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, kritiserer, at de tidligere minkavlere nu skal vente længere.

- Det er et stort problem for minkavlerne, der i forvejen er blevet kørt rundt i manegen. De minkavlerne, der i forvejen venter på erstatning, kommer nu til at vente endnu længere på at komme videre. Det går bare ikke, siger han til B.T.

Han mener også, at det er en meget stor ekstraregning for minksagen, uddyber han over for B.T.

Aftalen om erstatning blev indgået i kølvandet på forløbet om aflivningen af alle danske mink i november 2020.

Fødevareministeriet oplyser til B.T., at partierne bag aftalen om erstatning til minkavlerne er inviteret til et møde om notatets indhold 30. august.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094