23948sdkhjf

Snart skal verdens første klimamærke findes

Mandag præsenteres to modeller til et nyt klimamærke, der kan blive verdens første af slagsen.

Forbrugerne kender det i forvejen fra hårde hvidevarer. Man kan via en farveskala på de forskellige maskiner se, hvor energivenlige de er.

Fremover skal der også være et klimamærke på fødevarer, mener fødevareminister Rasmus Prehn (S), der mandag er vært for en workshop.

- Formålet er at varme op til det klimamærke, som vi forhåbentlig er de første i verden, som skal have.

- Derfor har vi indkaldt alle interessenter på det her område til den her workshop, så vi kan få en diskussion om, hvordan vi får det bedst tænkelige klimamærke, så forbrugerne nemt og simpelt kan købe fødevarer, som er mere klimavenlige, siger Rasmus Prehn.

Mandag vil der blive præsenteret to mærker. Farveskalamærket, som kan havne på alle fødevarer, og så en anden slags mærke, som kun havner på klimavenlige varer.

Farveskalaen er favoritten, viser en undersøgelse foretaget af Norstat for Forbrugerrådet Tænk.

Her har Norstat præsenteret forbrugerne for de to forskellige mærker.

Tre ud af fire af de adspurgte angiver, at de vil have en farveskalamodel frem for et mærke, som kun påføres de klimavenlige varer, hvis de skal vælge mellem de to forslag.

Det andet mærke minder ifølge Karen Breck, politisk chef for bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet Tænk, om det, danskerne kender fra fuldkornsmærket, som kun er på fuldkornsvarer.

- Vores undersøgelse viser, at forbrugerne helst vil have en skalamodel, som kan vise, hvordan klimabelastningen er på de enkelte fødevarer, siger Karen Breck.

Selv om undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk viser en overvejende tilslutning til den ene model blandt forbrugerne, så mener Rasmus Prehn (S), at det er for tidligt at konkludere på, hvordan klimamærket endegyldigt skal se ud.

- Vi holder mødet for at høre på forskellige argumenter. Der vil også være interessenter til stede, som har andre holdninger. Så det er for tidligt at konkludere noget, siger Rasmus Prehn.

Når workshoppen er afviklet mandag, så fortsætter arbejdet hen mod verdens første klimamærke.

Planen er før jul at lancere et udkast.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.079