23948sdkhjf

Byggecenterkæde sender mere end 600.000 kr. til Ukraine

Stark Group har sendt 620.480 kr. afsted til nogle af de næsten 3 mio. mennesker, der har behov for humanitær hjælp i Ukraine

Stark Group startede før sommerferien indsamlinger blandt koncernens ansatte til Red Barnet, Røde Kors og FN’s flygtningeorganisation UNHCR. For hver krone eller euro virksomhedens ansatte i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Østrig donerede, fordoblede virksomhedens ejer, kapitalfonden CVC, beløbet.

Samlet blev det til 620.480 kr., som nu er på vej til nogle af de næsten 3 mio. mennesker, der har behov for humanitær hjælp i Ukraine.

Det skriver Stark Group i en pressemeddelelse, hvor Chief Communications Officer i Stark Group, Kaspar Bach Habersaat, siger:

- 620.000 kr. er en dråbe i nødhjælpshavet, men de falder på et tørt sted. Som virksomhed støtter vi FNs arbejde for en mere retfærdig og bæredygtig verden gennem vores medlemskab af UN Global Compact. Det er et langstrakt arbejde. Vores medarbejderes indsamling til nødhjælp i Ukraine er konkret og bidrager til bedre forhold her og nu.

Jeg er stolt af, at så mange har grebet muligheden for at donere store og små beløb til at gøre en ulykkelig situation bare lidt bedre. For mange var det ikke første gang, de donerede til nødhjælp i Ukraine. Jeg tror, at det har tiltalt mange, at vores ejer CVC tilbød at fordoble de beløb, vi som medarbejdere donerede. Som ansatte takkede vi for et generøst tilbud fra CVC ved straks at donere til en værdig sag, hvor hver en krone tæller, fastslår Kaspar Bach Habersaat.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084