Topchef i tale: - Vores vigtigste aktiv er vores personale
Daniel Høj blev direktør for 300 mand måneden før første coronanedlukning. Siden har han stået i spidsen for generationsskifte, gennemgribende omstrukturering af organisationen og nye rekrutteringsveje
- Overordnet set var 2021 et år, som man ikke kan skrive hjem om. Det var i høj grad påvirket af corona.
Den udmelding kunne komme fra de fleste virksomhedsledere, men ordene fra Daniel Høj, adm. direktør i Sindico Group, emmer af jysk underspillethed, når man tager med i ligningen, at 2021 blev det bedste for koncernen nogensinde. Året som helhed var dog udfordrende for mange.