23948sdkhjf

Nye forskningsprojekter skal udvikle løsninger til grønne industriparker

Tre nye forskningsprojekter skal udvikle løsninger til, hvordan fremtidens industrivirksomheder får energi fra vedvarende kilder, bor i klynger og deler deres overskydende ressourcer.

Midlerne til forskningsprojekterne stammer fra en donation på 20 millioner kroner, som Villum Fonden bevilligede sidste år til at sætte skub på en ny national forsknings- og demonstrationsplatform, der til daglig bliver ledet af GreenLab og DTU. Forskningsprojekterne udgør anden runde af donationen.

- I GreenLab har vi defineret en række missioner, der fungerer som overordnede ledestjerner for de forskningsprojekter, vi beskæftiger os med. De handler overordnet om tre ting. For det første, hvordan designprincipperne skal være for en grøn industriklynge. For det andet, hvordan man bedst drifter en grøn industriklynge med de benspænd, der knytter sig til fluktuerende energistrømme, infrastruktur, lagring af energi osv. Og for det tredje, hvordan vi bedst kan demonstrere værdien af sektorkobling – altså det at tænke energi på tværs af de traditionelle siloer, siger Ebbe Kruse Vestergaard, research director, GreenLab.

Optimeret elnet og dynamiske CO2-emissioner

Ud af et ansøgerfelt på femten projekter slap tre igennem nåleøjet hos bedømmelsesudvalget, der består af repræsentanter fra DTU, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og GreenLab. De tre nye forskningsprojekter har hvert sit formål.

Det første projekt kommer fra DTU og handler om at udvikle et værktøj til at designe et living-lab-elnet for en industriel klynge som GreenLab. Projektet fokuserer på at optimere det elnet, der forbinder virksomhederne i en grøn industripark til henholdsvis grøn strøm og energilagre.

Det andet projekt kommer fra Aalborg Universitet og skal udvikle grønne industriparker ud fra en analyse af videnskabelig litteratur og studier af udvalgte cases. Projektet giver også anbefalinger til at videreudvikle GreenLab Skive.

Det tredje projekt kommer fra Aarhus Universitet og skal undersøge, hvordan man finder den rette balance imellem investeringer i grøn teknologi og det afkast investeringerne har for den grønne omstilling. Det skal ske gennem såkaldt open-source energy system software, hvor man undersøger samspillet mellem energipris og de dynamiske CO2- emissioner for industriparken GreenLab Skive.

Bedre muligheder for forskere og studerende

For DTU betyder projekterne, at forskere og studerende får en enestående adgang til at teste, udvikle optimere og demonstrere projekter inden for energioptimering og -lagring.

- Med bevillingen får universiteterne sammen med private fonde, regionale initiativer og virksomheder mulighed for at være med til at inspirere andre over hele verden til at bygge grønne industriparker og dermed være med til at løse nogle af vores store samfundsudfordringer, siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Nordiske Medier:

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093