23948sdkhjf

VVS-grossist skræddersyer sortimentet til lokale VVS-kunder

Sanistål har netop åbnet åbner en ny type butik i Hillerød med lokalt fokuseret sortiment, mulighed for at returnere varer og en åbningstid allerede kl. 06:00

Sanistål har genetableret sig i Hillerød og det er med en helt ny type butik, hvor varesortiment er skræddersyet til VVS-installationskunder som Jimmy Strange Sørensen, der er ejer af Gribskov VVS. Han og hans svende bestiller dagligt varer udelukkende via webbutikken eller Saniståls app.

- Men vi glæder os til, at Sanistål åbner en fysisk butik.

Vi har ikke alt liggende på lager til de akutte opgaver, vi får. Det vil derfor være tidsbesparende for os, at vi kan smutte ned i butikken og hente fx den vandvarmer, vi har brug for nu og her, siger han.

Saniståls nye CollectStore er ikke en full size Sanistål butik. Kunderne har adgang til et smallere sortiment og vejledning og vil derudover have nem adgang til hele butikken.

- Vi har længe gerne villet genetablere os i Hillerød.

Vi vil have stort fokus på at vejlede og hjælpe kunderne med at spare tid i hverdagen ved selv at bestille varer via Saniståls webbutik eller app.

Derudover bliver det nemt for kunderne i området at afhente og returnere varer i butikken, siger Andreas Borup Christensen, direktør VVS Marked i Sanistål.

Vigtigt at handle lokalt

Netop muligheden for at returnere varer letter Jimmys arbejdsdag.

- I dag skal vi enten bestille en fragtbil eller selv køre til butikken i Søborg. Så også det bliver nemmere. Men derudover er det også vigtigt for os at handle lokalt, ligesom vi heller ikke skal undervurdere værdien af at kunne se hinanden i øjnene, siger Jimmy Strange Sørensen.

Gribskov VVS blev kunde ved et tilfælde, da kun Sanistål sidste år havde nogle bestemte vandvarmere på lager.

- Jeg har kun været positivt overrasket, både hvad angår priser og en god kommunikation med vores faste konsulent og kundeservice. Min eneste betænkelighed gik på, at Sanistål ikke var til stede i vores lokalområde, men det bliver de heldigvis nu, siger Jimmy Strange Sørensen.

Forretningschef for butikken i Hillerød er Tobias Buch, der samtidig har ansvar for Saniståls butik i Taastrup. Derudover vil kunderne møde Linda Lützen, der også har erfaring fra Taastrup-butikken

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112