Robotfirmaet Kobots, som producerer Amigo-robotten, der automatisk saver gipsplader i mål, er under rekonstruktion.
Det fremgår af Statstidende, at Odense-firmaet er taget under rekonstruktions-behandling, det man tidligere kaldte betalingsstandsning, efter anmodning modtaget lørdag 3. september.
Kobots kom ud af 2021 med et meget stort underskud på 9,3 mio. kr. Regnskabet viser en bruttofortjeneste på bare 1,2 mio. kr, mens personaleomkostningerne er på 8,3 mio. kr. Med andre ord var udgifter til lønninger mange gange højere end indtægterne.