Limfjordsbroen er kommet op i alderen, det siger næsten sig selv, når daværende statsminister Thorvald Stauning var med til indvielsen.
Men nu går Limfjordsbroen mod helt nye tider, som man formentlig ikke havde forudset, da den 540,4 meter lange bro blev indviet i 1933. Der skal nemlig igen arbejdes på Limfjordsbroen, for by- og landskabsudvalget har sagt god for, at der fremrykkes et større anlægsarbejde for 17 mio. kr. fra 2023/2024 til 2022.