23948sdkhjf

Regnskab opjusteret: Dansk overskud på 91 milliarder

Mens den økonomiske bekymring tager til flere steder, og det allerede begynder at knibe for mange danskere at få enderne til at nå sammen, så er der er også positive nyheder ind i mellem.

For netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at overskuddet på den offentlige saldo i 2021 er blevet opjusteret med 25,8 mia. kr. til i alt 91,0 mia. kr. 

Det er et tal, som Dansk Erhverv betegner som bundsolidt.

Overskuddet på den offentlige saldo var fem mia. kr. i 2020.

- Beskæftigelsen er på meget kort tid steget til nye rekordniveauer samtidig med at ledigheden er banket ned i de laveste niveauer siden årerne op til finanskrisen. Dertil har udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge givet statskassen en ekstraordinær skatteindtægt på ca. 20 mia. kr. i 2020 og ca. 15 mia. kr. i 2021, siger Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer, som i en kommentar kalder det nye tal imponerende.

Men det store offentlige overskud bør ifølge cheføkonomen på ingen måde bremse kampen mod de aktuelle økonomiske udfordringer.

- Den stærke udvikling i den offentlige økonomi ændrer dog ikke ved behovet for at stramme finanspolitikken mærkbart allerede næste år. Inflationen er i øjeblikket ekstremt høj og risikoen for en alvorlig løn og prisspiral er tiltagende. Finanspolitikken bør derfor strammes for at dæmpe efterspørgslen og inflationspresset i dansk økonomi, siger Tore Stramer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109