23948sdkhjf

Aalborgs fregat kigger hjem i weekenden

Søværnets fregat ’Absalon’ lægger til ved Honnørkajen i Aalborg i morgen fredag den 23. september kl. 14.00. Her vil 1. viceborgmester Helle Frederiksen tage imod skibet sammen med en repræsentant fra Marineforeningen og Aalborg Kanonlaug, som saluterer.

Kanonlauget skyder en salut på tre skud, når ’Absalon’ har affyret deres salut.

Det oplyser Aalborg Kommune, der har adopteret fregatten ’Absalon’ tilbage i 2008.

Derfor vil der også være åbent skib for alle interesserede lørdag den 24. september og søndag den 25. september. Begge dage i tidsrummet 12.00 - 15.00, lover Aalborg Kommune.

Der har ved ’Absalon’s tidligere besøg været stor interesse for at komme om bord og se skibet tæt på.

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157