Klimavenlig asfalt, FN's verdensmål, bæredygtige byggepladser og emissionsfri gravemaskiner var blandt emnerne, da Dansk Infrastruktur tirsdag afholdt sin årlige Infrastrukturdag på Hotel Scandic i København.
Bæredygtighed var overskriften på begivenheden, som tiltrak omkring 100 repræsentanter fra entreprenører, rådgivere, bygherrer og politikere. Og blandt deltagerne var der stor enighed om, at branchens fremtid i høj grad afhænger af dens evne til at blive en aktiv medspiller i den grønne omstilling.