I begyndelsen af juli fremsatte EU-Kommissionen sit udkast til forlængelsen af konkurrencereglerne – den såkaldte Gruppefritagelsesforordning. Som forventet og tidligere annonceret bliver forlængelsen på fem år. Det er under det halve af forlængelsen sidste gang i 2010 og forklaringen er, at med den rivende teknologiske udvikling i bilerne, vil kommissionen hellere se tiden an, så de først fremsætter lovgivning, når de ved mere om den teknologiske udvikling og forretningsområderne inden for forbundne biler.
Direktør i autobranchen: EU-Kommissionens forslag er en narresut
På overfladen er det en god intention fra Kommissionen, at adgang til data inkluderes i gruppefritagelsen, men desværre er det et af de tilfælde, hvor djævlen i den grad ligger i detaljen, så i stedet for at være moderat positiv, er AUTIG temmelig forbeholden over for den konkrete effekt af forslaget, skriver organisationens direktør Mads Engberg i et debatindlæg.