To spritnye skibe er ved at tage form i værftshallerne på Faaborg Havn.
Det er et passagerfartøj og et såkaldt repræsentationsfartøj.
Begge skibe er 100 pct. el-drevne.
Faaborg Værft har gennem de seneste år specialiseret sig i at bygge mindre passagerfartøjer i kompositmateriale.
- Og i dette segment i markedet overvejer alle rederier at gå 100 pct. grønt, når de skal i gang med at kontrahere nye skibe, forklarer adm. direktør Jan Mortensen til Søfart.