23948sdkhjf

Organisation: Haltende it-sikkerhed hos virksomheder er et samfundsproblem

SMV Danmark mener, virksomheders digitale it-sikkerhed bør prioriteres politisk.

Den digitale sikkerhed halter hos knapt halvdelen af alle små og mellemstore virksomheder i Danmark. 

Det viser en nyligt offentliggjort analyse fra Erhvervsstyrelsen.

Og det genkender man hos SMV Danmark, der er brancheorganisation for cirka 18.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark.

- Det er også det billede, vi ser, siger Lasse Lundqvist, der er konsulent og cyberansvarlig hos SMV Danmark til Nordiskemedier.dk.

Ifølge Erhvervsstyrelsens analyse er der tale om cirka 150.000 virksomheder, som ikke har det digitale sikkerhedsniveau, der anbefales.

Det er der, ifølge Lasse Lundqvist, en naturlig forklaring på.

- Virksomhederne har de seneste år været optaget af flere kriser, og derfor har de ikke haft mulighed for at prioritere højere digital sikkerhed, siger han og fortsætter:

- Det skyldes også, at mange virksomheder har haft den opfattelse, at ingen var interesserede i at hacke dem, men vi ser faktisk et stigende antal hackerangreb og særligt SMV’erne er over den seneste årrække kommet under hackernes radar, lyder det fra Lasse Lundqvist.

Virksomhedernes it-sikkerhed er særligt blevet interessant, efter den nye rapport om den sikkerhedspolitiske situation i Danmark mandag blev fremlagt. Rapporten viste, at på grund af den stigende digitalisering, er Danmark særligt sårbart overfor cyberangreb.

Ifølge Lasse Lundqvist fra SMV Danmark har man også gennem de senere år oplevet langt flere hackerangreb mod medlemsvirksomhederne, end man gjorde tidligere.

Kan ske menneskelige fejl

Hos SMV Danmark tilbyder man rådgivning til medlemmerne om it-sikkerhed og har gjort det i årevis. Først og fremmest, forklarer Lasse Lundqvist, så handler det om at gøre virksomhederne opmærksomme på denne her trussel, som hackerangreb er og udbrede kendskabet til, hvordan man kan sikre sig. Men der er mere end det:

- Det handler i høj grad også om, at man skal tage en snak internt i virksomhederne om den kultur og adfærd man har på digitale platforme, for størstedelen af de hackerangreb vi ser sker ved menneskelige fejl. Man kan have nok så meget it-sikkerhed, men der kan altid ske menneskelige fejl, forklarer Lasse Lundqvist.

Erhvervsstyrelsen henviser til, at virksomheder kan søge del i puljen SMV: Digital-programmet, hvor man kan søge op til 50.000 kroner i tilskud til rådgivning om digital sikkerhed.

Men ifølge Lasse Lundqvist og SMV Danmark bør man som virksomhedsejer hjælpes meget mere på vej til forståelsen af digital sikkerhed.

- Vi mener jo, at man ved oprettelsen af et CVR-nummer bør få en flyer, som fortæller om sikkerdigital.dk og de simple ting, man kan gøre, såsom at tage backup og oprette tofaktor-godkendelse på sine logins, siger han.

I alles interesse

Lasse Lundqvist bifalder muligheden for at få økonomisk hjælp til it-sikkerhed gennem Erhvervsstyrelsens pulje, men han minder om, at puljen afskærer nogen..

- Vi ved at særligt de små virksomheder er ramte på, at de ikke kan søge den pulje, som giver støtte til it-sikkerhed. Der er mange enkeltmandsvirksomheder, der ikke kan søge det, forklarer han.

Derfor efterspørger SMV Danmark meget mere fokus på virksomheders cybersikkerhed. 

- Vi så gerne, at man fra politisk side prioriterede uddannelse i digital sikkerhed allerede i grundskolen, men også på universiteterne. Vi så også gerne, at man gav mulighed for, at virksomhedsejere kunne tage efteruddannelse i digital sikkerhed, lyder det.

Men er det ikke virksomhedernes eget ansvar at sørge for, at de har en god digital sikkerhed?

- Det er i vores alles interesse, at vi prioriterer digital sikkerhed mere. Det er et samfundsproblem, lyder det fra Lasse Lundqvist.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurrent overtager mærke og medarbejdere efter konkurs
Magtfuld byggeaktør: "Hvis vi er i nærheden af Aarhus, er Den Gamle By min favorit"
Kendt arkitekt deltager i britisk milliardprojekt
Loop Forum følger op på succesen og satser på vækst i 2023
Klimacenter og rederier roser EU for CO2-kvoter for skibe
Rederier vil have EU til at genoverveje CO2-kvote: Sø- og vejtransport bør have samme vilkår
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.109