- Der bliver ikke sat handling bag ordene.
Sådan siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til spørgsmålet om hvorfor der sker så lidt på vindmøllemarkedet, når Mette Frederiksen og andre europæiske politikere fremlægger store planer om massiv vindmølleudbygning i Nordsøen og i Østersøen.
Esbjerg-erklæringen fra maj satte eksempelvis et mål om 65 GW havvind i Nordsøen inden 2030. Alligevel har Vestas lige afsluttet et kvartal med en meget sløj ordreindgang.