23948sdkhjf

Valget bliver 1. november: S går efter bred regering

Statsminister Mette Frederiksen skifter taktik og går efter at danne en regering med partier fra begge blokke

Socialdemokratiet dropper at gå til valg på en etpartiregering og går i stedet til valg på en bred regering.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag på et pressemøde på Marienborg.

Folketingsvalget bliver tirsdag 1. november, lyder det fra statsministeren.

- Vi vil have en bred regering med partier på begge sider af den politiske midte, siger Mette Frederiksen, der på pressemødet ikke tog imod spørgsmål fra pressen.

Netop en regering hen over midten har de to blå statsministerkandidater, Venstres Jakob Ellemann-Jensen og De Konservatives Søren Pape Poulsen, pure afvist. De ønsker en ren borgerlig regering.

Også regeringens støtteparti De Radikale ønsker en regering hen over midten. Netop De Radikale er skyld i, at det ikke er helt uventet, at Mette Frederiksen udskriver valg netop nu.

De Radikale meldte før sommerferien ud, at statsministeren skulle udskrive valg senest i forbindelse med Folketingets åbning - den fandt sted tirsdag - for ellers ville De Radikale vælte S-regeringen.

De Radikale vil "have renset luften" i dansk politik og væk fra en etpartiregering.

Det var De Radikales konklusion efter Minkkommissionens rapport, som kom før sommerferien, og hvor der var kritik af Mette Frederiksen, regeringen og embedsværket i forbindelse med håndteringen af aflivningen af alle mink under coronakrisen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurrent overtager mærke og medarbejdere efter konkurs
Magtfuld byggeaktør: "Hvis vi er i nærheden af Aarhus, er Den Gamle By min favorit"
Kendt arkitekt deltager i britisk milliardprojekt
Loop Forum følger op på succesen og satser på vækst i 2023
Klimacenter og rederier roser EU for CO2-kvoter for skibe
Rederier vil have EU til at genoverveje CO2-kvote: Sø- og vejtransport bør have samme vilkår
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.079