23948sdkhjf

Organisation til politikere: Virksomheder i landdistrikterne er bekymrede

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer partierne til at huske borgere og erhvervslivet i landdistrikterne i den igangværende valgkamp.

Det er med god grund, at borgere og virksomheder i landdistrikterne bider negle i øjeblikket. 

Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der kommer med en appel til politikerne i den igangværende valgkamp. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- En økonomisk krise lurer i horisonten. Det bekymrer borgere og virksomheder i landdistrikterne, der stadig husker, hvordan finanskrisen fra 2008 bed sig langvarigt fast uden for de større byer. Historien må ikke gentage sig. Derfor har vi brug for modige politikere med store visioner, der fremlægger en 2030-plan for landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd i pressemeddelelsen.

Som et led i en 2030-plan for landdistrikterne efterspørger formanden, at vilkårene for de erhverv, der skaber arbejdspladser i landdistrikterne, skal forbedres, ligesom der skal være bedre balance i fordelingen af arbejdspladser landet over.

- Statslige institutioner løser opgaver for virksomheder og borgere i hele landet, og derfor bør arbejdspladserne også være bedre fordelt, siger formand Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Arbejdspladser og gode vækstvilkår for erhverv i landdistrikterne kan ikke stå alene. I årtier er den helt nære velfærd rykket længere væk fra landdistrikternes borgere. Det er hverken rimeligt eller retfærdigt i en velfærdsstat som vores. Derfor vil jeg opfordre partierne til at give et velfærdsløfte til landdistrikterne, så borgere i hele landet oplever nær velfærd af høj kvalitet, lyder det i pressemeddelelsen.

Grøn omstilling er vigtig

Desuden mener formanden, at den grønne omstilling, der allerede er bebudet bliver et vigtigt tema i valgkampen, har stor betydning for landdistrikterne.

- Den grønne omstilling rummer enorme potentialer for landdistrikterne, der skal lægge jord til den massive udbygning af vedvarende energi. Det kan skabe både vækst og arbejdspladser lokalt. Men det skal gøres klogt og i respekt for lokalområdet, siger han og understreger:

- De borgere, som bliver naboer til fremtidens grønne energiproduktion skal have konkret, lokal værdi af projekterne - både i form af inddragelse, ejerskab og reelle økonomiske gevinster, udtaler formanden i pressemeddelelsen.

Landdistrikternes Fællesråds fire mærkesager:

Vækst og arbejdspladser i hele landet. Vilkårene for de erhverv, der skaber jobs i landdistrikterne, skal styrkes, og der skal ske ny runde af udflytning af statslige arbejdspladser.

Den grønne omstilling skal udvikle - ikke afvikle - landdistrikterne. Udbygning af vind- og solenergi skal udløse lokale gevinster til de landdistrikter, der lægger jord til det. Nye grønne teknologier skal omsættes til arbejdspladser og vækst.

God adgang til velfærd, uanset postnummer. Landdistriktsborgere er dem, der har den største afstand til offentlige serviceydelser såsom uddannelse og sundhedstilbud. Politikere bør give et velfærdsløfte til landdistrikterne, så borgere i hele landet oplever nær velfærd af høj kvalitet.

Attraktive og blomstrende landdistrikter. Det skal være attraktivt at bo og leve i hele Danmark. Det kræver en øget tilførsel af byfornyelsesmidler til at forskønne og udvikle landdistrikterne, lempelse af planloven og bedre infrastruktur på landet.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Konkurrent overtager mærke og medarbejdere efter konkurs
Magtfuld byggeaktør: "Hvis vi er i nærheden af Aarhus, er Den Gamle By min favorit"
Kendt arkitekt deltager i britisk milliardprojekt
Loop Forum følger op på succesen og satser på vækst i 2023
Klimacenter og rederier roser EU for CO2-kvoter for skibe
Rederier vil have EU til at genoverveje CO2-kvote: Sø- og vejtransport bør have samme vilkår
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.095