Det er kun en uge siden, at EU-landene blev enige om et usædvanligt indgreb i energiselskabers indtjening. Det skal ifølge EU-Kommissionen give mere end 1000 milliarder kroner, som skal fordeles mellem EU-landenes borgere og mindre virksomheder, der har brug for hjælp til at betale energiregningen.
Men for flere EU-lande er det ikke nok. Derfor venter en svær diskussion om prislofter på gas, når EU-landenes stats- og regeringschefer fredag samles i Prag.