23948sdkhjf

Årets læreplads ligger hos maritim virksomhed i Hirtshals

EUC Nord har valgt Hirtshals-virksomheden Entech Marine til Årets Læreplads på EUC Nord i 2022

Entech Marine i Hirtshals er i år indstillet til Årets Læreplads på EUC Nord 2022 af skibsmontørlærling Nicklas Nielsen. Og hans flotte indstilling udløste altså en kåring som bedste læreplads hos erhvervsskolen EUC Nord.

Nicklas Nielsens indstilling lyser da også af, at han er meget glad for sin arbejdsplads. Bl.a. skriver han:

”Det er det fedeste sted at være i lære! Jeg bliver fagligt udfordret HVER dag. Der er mange svære ting, som jeg skal tage højde for, når jeg udfører mit arbejde, men jeg gør det i et trygt og lærerigt miljø med superdygtige svende til at lære fra sig. Mit lærested stoler 100% på mig”

Klap på skulderen

Hos EUC Nord er man glad for at kunne kåre Entech Marine til årets læreplads. Direktør Neil Jacobsen var i dagens anledning på besøg hos Entech Marine i Hirtshals og han medbragte blomster og diplom.

- Det er altid en fornøjelse at give et klap på skulderen til de virksomheder der tager lærlinge. Og Entech Marine har i høj grad fortjent det. Det vidner Nicklas’ indstilling om og det er også det vi hører, når vi spørger til Entech Marine i den maritime branche. Morten, Thomas og alle de andre gør et meget stort arbejde med at få uddannet lærlingene til førsteklasses maritim arbejdskraft.

Læs også: Anette baner vejen for medarbejdere til Frederikshavns maritime virksomheder

Hos Entech Marine har man allerede fejret kåringen sammen med alle medarbejderne. Det gjorde man sidste fredag, hvor man fejrede det med lidt øl/sodavand og pølser på grillen. De to indehavere Thomas Diget og Morten Lilholt har to skibsmontørlærlinge i deres virksomhed, som altså nu er kåret til Vendsyssels bedste sted at være i lære.

Konkurrencen er en del af en landsdækkende konkurrence som DEG (Danske Erhvervsskoler og-gymnasier), hvor alle erhvervsskoler kårer en virksomhed. Herefter udvælges 3 deltagere til en finale og en landsdækkende vinder kåres i starten af november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109