23948sdkhjf

DFDS bekræfter rygter om opkøb af stor tyrkisk logistikvirksomhed

DFDS og Ekol Logistics, en større tyrkisk logistikvirksomhed, har indledt en dialog for at undersøge et muligt køb af Ekol Logistics internationale transportaktiviteter. En sådan kombination af fragtfærge- og logistikaktiviteter i Middelhavet ville afspejle DFDS’ gennemprøvede nordeuropæiske forretningsmodel.

Det oplyser DFDS netop nu i en selskabsmeddelelse.

Opkøbsplanerne blev første gang omtalt i tyrkiske medier tilbage i juni i år.

DFDS har siden 2018 drevet et netværk af fragtfærge-ruter i Middelhavet, der understøtter samhandelen mellem Tyrkiet og adskillige europæiske markeder via ruter, der anløber Italien, Frankrig og Spanien.

I lyset af den geopolitiske udvikling og forsyningskæders sikkerhed og stabilitet forventes det, at Tyrkiets produktionskapacitet og handel med Europa vil fortsætte med at vokse i de kommende år.

Ansøgning til konkurrencemyndigheder

Ifølge DFDS er dialogen indledt for at videreudvikle selskabets evne til at understøtte handel og styrke produkter og services til sine kunder.

- For at sikre en effektiv strategisk dialog for alle interessenter er der i dag således indgivet en ansøgning til de tyrkiske konkurrencemyndigheder for at få deres syn på et muligt køb. I Tyrkiet er det muligt og sædvanligt at ansøge om godkendelse, før der er indgået endelige aftaler, lyder det i selskabsmeddelelsen.

DFDS pointerer, at enhver mulig transaktion afledt af den strategiske dialog med Ekol Logistics afventer blandt andet resultatet af ansøgningen til de tyrkiske konkurrencemyndigheder og bestyrelsens godkendelse af vilkårene for en transaktion.

DFDS i Middelhavet

DFDS’ Mediterranean forretningsenhed driver et netværk af fragtfærge-ruter mellem Tyrkiet og Europa. Ruterne transporterer primært uledsagede trailere for tyrkiske speditører og vognmænd. Jernbanetransport tilbydes desuden fra havnene i Trieste og Sête til destinationer i Europa.

Kilde: DFDS

Ekol

Ekol Logistics internationale aktiviteter er fokuseret på at levere transport- og logistikløsninger mellem Tyrkiet og Europa, herunder spedition, transport, lager, toldbehandling og forsyningskædestyring. Nøglekunder omfatter virksomheder i bil- og tekstilsektorerne. Ekol Logistics’ internationale aktiviteter har en omsætning på omkring 3,2 mia. kr.

Kilde: DFDS

Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156