EU-landene blev natten til fredag enige om en aftale, der skal få energipriserne længere ned. Landene kunne dog ikke blive enige om et prisloft på gas, som flere central- og østeuropæiske lande har ønsket. Aftalen blev præsenteret af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel. Piroschka Van De Wouw/Reuters

Natten til fredag endte drøftelser om energikrisen blandt EU's ledere uden enighed om et prisloft på gas.

Til gengæld blev de enige om at fortsætte med at undersøge mulighederne for at indføre et prisloft.

Det stod klart efter førstedagen af et EU-topmøde i Bruxelles.

EU kæmper med høje energipriser, der driver inflationen og øger udsigten til recession på tværs af kontinentet. Situationen forværres af, at Rusland har reduceret gasforsyningen efter landets invasion af Ukraine i februar.

De 27 EU-lande er allerede blevet enige om at fylde gaslagrene og indkræve en del af energiselskabernes indtægter for at hjælpe forbrugerne med de enorme regninger.

Mens EU-landene ikke kunne blive enige om et prisloft på gas, var der til gengæld enighed om, at EU-Kommissionen skal fremsætte et forslag til en nødbremse, som kan iværksættes i tilfælde af store prisudsving på gasbørsen TTF.

- Det skal begrænse prisudsvingene, sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde natten til fredag.

Frygter regning til skatteyderne

Dermed giver EU-landene nu EU-Kommissionen ret til at gå videre med et forslag, som kan gribe ind i prisdannelsen på gasbørsen TTF.

Fra dansk side har man ikke ønsket at forfølge forslaget, som nu alligevel er blevet en del af den pakke, som EU-landene er blevet enige om i forsøget på at bringe energipriserne ned.

Flere central- og østeuropæiske lande har i den seneste tid presset hårdt på for at få et egentligt prisloft på gas. Men det var der som ventet ikke enighed om på topmødet.

- Vi havde en ærlig diskussion, som på den ene side fremhævede mulighederne, men også udfordringerne, sagde von der Leyen.

Dermed antydede hun lidt af den bitterhed mod især Tyskland, som har præget diskussionen.

Blandt andet Tyskland, Holland og Danmark frygter, at den besnærende løsning i sidste ende vil udløse en ekstraregning til skatteyderne på tværs af EU, hvis de skal betale for forskellene mellem prisloftet og markedsprisen.

Eller at leverandørerne af gas ganske enkelt vil sælge til lande uden for EU for at få markedsprisen.

Vil udvikle nyt indeks

Modellen risikerer også at skabe en situation, hvor nogle EU-lande bruger penge på at betale for prisloftet, mens energien bliver sendt ud af landet til andre EU-lande eller lande uden for EU, som så nyder godt af den billige energi uden at betale.

Som en del af aftalen er EU-landene også enige om fælles indkøb af gas og deling af gas, hvis der opstår mangel i EU. Det skal både være med til at sikre billigere indkøb og forsyningssikkerheden i krisesituationer.

Samtidig er der enighed om at udvikle et nyt indeks, der skal supplere priserne på TTF-gasbørsen. EU-landene skønner, at det nye indeks er nødvendigt for at få mere retvisende priser, som tager højde for den øgede brug af flydende naturgas (LNG).

- Vi har nu en solid køreplan for arbejdet med energipriserne, sagde Ursula von der Leyen på pressemødet.

Næste skridt efter denne uges topmøde bliver et møde for EU-landenes energiministre på tirsdag i næste uge.

Artiklen er en del af temaet Politik.