23948sdkhjf

Nyt kinesisk bilmærke kommer til Danmark: FTZ er involveret

Så er næste kinesermærke til Danmark bekræftet – Voyah hedder det. Grossisten FTZ får en central rolle.

Så er der endnu et kinesisk elbilmærke på vej til Danmark, nemlig mærket Voyah – udtales ”voja” med tryk på første stavelse.

- Der er netop indgået en koncernaftale mellem MEKO (FTZ’s svenske ejer) og Voyah om service og reservedele til bilerne i Norge – og Danmark er med i planen, dog uden tidspunkt.

Der er netop indgået en koncernaftale mellem MEKO (FTZ’s svenske ejer) og Voyah om service og reservedele til bilerne i Norge – og Danmark er med i planen, dog uden tidspunkt. Michael Gadegaard, vicedirektør, FTZ

Det oplyser Michael Gadegaard, vicedirektør i FTZ. Han fortæller videre, at MEKO i Norge – og altså FTZ i Danmark – skal stå for reservedele og service. Præcist efter hvilken formel er endnu ikke besluttet.

Dermed er FTZ ved at spille en central rolle for endnu et elbilmærke, idet den danske grossist har en tilsvarende rolle for det amerikanske elbilmærke Fisker.

Voyah er et kinesisk elbilmærke ejet af det statsejede Dongfeng – en koncern, der producerer flere millioner biler om året. Så vel taler vi om Voyah som et nyt bilmærke, men det kommer fra en erfaren producent.

Importør i Norge er et nyt firma med navnet Electric Way. Det nye firma er ejet af Sulland Holding; et navn, der nikkes genkendende til i norske bilkredse, idet Sulland Holding står bag den landsdækkende bilforhandlerkæde Sulland.

Den norske importør har store planer med det nye mærke og vil gerne følge i Polestar og Nios hjulspor. Således skal der bygges hvad nordmændene kalder et ”visningssenter” på adressen Klingenberggata i Oslo. Dermed ligger Voyah blot nogle få hundrede meter fra de to andre kinesermærker.

Den norske journalist Benny Christensen fra norsk tv2 har allerede været bag rattet i den første Vayoh, en SUV med modelnavnet Free. Efter sit første møde konstaterer han, at den nye kineser skal tage kampen op mod Audi og BMW.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078