Erhvervsorganisationer: S-lønudspil går imod den danske model
Når regeringen i et nyt udspil varsler en forbedring af løn- og arbejdsvilkår inden for det offentlige, er det at gå imod den danske model.
Sådan lyder det fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv i pressemeddelelser.
- Nu må vi se udspillet i sin helhed, men umiddelbart kommer vi ikke uden om, at der er tale om at gå mod den danske model, og det er principielt problematisk, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.
Flere medier skriver tirsdag aften, at regeringen vil afsætte tre milliarder kroner om året fra 2030 til bedre løn- og arbejdsvilkår. Det vil sige om syv år.
Hvor mange penge, regeringen ønsker at afsætte til at sikre bedre arbejdsvilkår fra 2024 til og med 2029, er der endnu ikke sat tal på. Det oplyser Socialdemokratiet til Ritzau.
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil over for DR ikke sige, hvilke faggrupper der efter hendes mening skal have mere i løn, eller hvor meget de skal have. Det er op til arbejdsmarkedets parter, siger hun.
Alene det at sætte penge af til en forbedring af løn- og arbejdsvilkår, er dog at gå for langt, mener erhvervsorganisationerne.
Det gælder generelt, når partierne i valgkampen lover lønstigninger eller fastholdelsestillæg til medarbejdere i det offentlige, fastslår DI's administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.
- En af grundene til, at vi har et velfungerede arbejdsmarked, hvor arbejdsmarkedets parter bliver enige om arbejdsvilkårene, er, at hvis det bliver en meget politisk drevet proces, handler det om vælgerne gunst.
- Og så er det ganske sikkert, så taber vi konkurrencekraften, for så bliver der en overbudspolitik, siger Lars Sandahl Sørensen, som samtidig anerkender, at der er stor mangel på arbejdskraft.
Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, lyder det, at statsministerens melding er "vigtig".
- Det er godt, at statsministeren tager det alvorligt, at det er meget svært at få besat stillinger, så den offentlige sektor kan fungere, siger formand Lizette Risgaard i en skriftlig kommentar.
- Men det er selvfølgelig arbejdsmarkedets parter, der i sidste ende skal forhandle en konkret løsning, når det kommer til løn og arbejdsvilkår.
- Og så skal en løsning være i balance med udviklingen på det private arbejdsmarked, siger hun.
Generelt er både FH og erhvervsorganisationerne enige om, at det er nødvendigt at vente på en lønstrukturkomité, som er i gang med at analysere lønstrukturerne i det offentlige. Arbejdet ventes klar inden 2023.
Artiklen er en del af temaet Politik.