23948sdkhjf

Målinger: Hverken rød eller blå blok kan tælle til 90

Kun med mandater fra Moderaterne ser rød og blå blok ud til at skrabe flertal sammen, viser valgstedsmålinger

Rød blok ser ud til at blive størst, men mister sit flertal, viser de første valgstedsmålinger fra DR og TV 2.

I DR's måling spås rød blok at få 85 mandater, mens blokken står til 86 mandater hos TV 2. Blå blok ser ud til at få 73 mandater ifølge både DR og TV 2.

Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, står dermed til at få en afgørende betydning. Ifølge både TV 2 valgstedsmåling står partiet til at få 16 mandater, mens DR sender 17 mandater i Løkkes retning.

Valgstedsmålingerne bliver udarbejdet på baggrund af interview med vælgere, der ved valgstederne oplyser, hvad de har stemt.

Dermed flugter valgstedsmålingerne med de seneste måneders meningsmålinger, der har peget på Løkke som kongemager.

De nordatlantiske mandater kan også vise sig at blive vigtige for magtbalancen i Folketinget.

Både Færøerne og Grønland sender to mandater hver til Christiansborg.

Mandag tog Færøerne forskud på valget og pegede som ventet på to kandidater, der peger på hver sin blok. Det er ventet, at Grønland tirsdag vil sende to røde mandater til Danmark.

Dermed kan rød blok formentlig lægge tre mandater til sit regnestykke, mens de blå partier må nøjes med ét.

Hvis valgstedsmålingerne står til troende sender det dermed rød bloks mandater op på 89. For at have flertal i Folketinget skal man kunne tælle til 90 mandater.

I begge tv-stationers valgstedsmålinger ser Socialdemokratiet ud til at gå tilbage. Det er andet valg i træk, at vælgeropbakningen til partiet skrumper med statsminister Mette Frederiksen som formand. De Radikale står til at blive halveret.

I blå blok står både Venstre og Konservative til at gå tilbage, mens Liberal Alliance brager frem. Det samme gør Inger Støjbergs parti, Danmarksdemokraterne, der spås en tilslutning fra vælgerne på cirka syv procent.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078