23948sdkhjf

Venstre står til at miste næsten halvdelen af sine mandater

Jakob Ellemann-Jensen er i gang med sit første folketingsvalg som Venstre-formand. Det ligner et nederlag.

De første valgstedsmålinger fra DR og TV 2 viser en stor tilbagegang for Venstre. Der er tale om en ægte valglussing, hvis det holder stik.

Hos TV 2 står Venstre til at gå 13,8 procentpoint tilbage fra 2019-valget. Det er 13,5 procentpoint hos DR.

Det kan altså ende med det dårligste valg for Venstre siden 1988. Dengang endte Venstre på 11,8 procent.

Valgstedsmålingerne udarbejdes på baggrund af interview ved valgstederne med vælgere, som oplyser, hvad de har stemt.

Ved valget i 2019 endte Venstre på 23,4 procent og en fremgang på 9 mandater, hvilket sikrede partiet 43 af slagsen. Hvis tilbagegangen holder stik, er det en tilbagegang på 19 mandater.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Venstre har været igennem en turbulent periode. Vi har været banket rigtig langt ned i målingerne, siger politisk ordfører Sophie Løhde (V) efter offentliggørelsen af de første valgstedsmålinger klokken 20.

- Vores formand Jakob Ellemann-Jensen har stået i massiv modvind og har fået Venstre tilbage på sporet og er dermed også årsag til, at Venstre stille og roligt er kravlet frem i målingerne, men vi vil altid gerne være større, siger hun.

Efter 2019-valget havnede Venstre trods fremgangen i en kæmpe krise med den daværende formand, Lars Løkke Rasmussen, og den daværende næstformand, Kristian Jensen, i hovedroller. De forlod begge deres poster.

Begge er i dag fortid i Venstre. Kristian Jensen er helt ud af politik. Løkke har stiftet Moderaterne, som står til at komme ind - endda med afgørende mandater i forhold til et flertal - viser de første valgstedsmålinger.

Ellemann-Jensen overtog formandsposten i Venstre efter Løkke. Han fik Inger Støjberg som næstformand. Men de to gik skævt af hinanden, og i dag er også Støjberg fortid i Venstre og står i spidsen for Danmarksdemokraterne, der i lighed med Moderaterne står til at komme ind i Folketinget i første forsøg.

Artiklen er en del af temaet Politik.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Dansk racerkører med kurs mod stjernerne
Forskere vil styrke borgernes indflydelse på den grønne energiomstilling
Aftaler om tre nye brintanlæg og infrastruktur skal realisere Finlands fremtidige brintøkonomi
ITD beder transportministeren tage affære: Det er ren chikane
Vismænd: Choktal for km-afgift og sukkerknald til diesel
Nordiske Medier:

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078