23948sdkhjf

Slut med krøllede papirbilag: Ny lov kræver digital bogføring

En ny bogføringslov kræver, at du fremover skal bogføre digitalt. Men ikke alt er på plads i den nye lov. Her får du sidste nyt og et par vigtige tips.

Det er slut med håndholdt bogføring i form af papirbilag, Word-skabeloner og Excel-ark.

For de digitale branche-eksperter, EG, forklarer til Nordiske Medier, at kravene om at bogføre digitalt bliver indført gradvist, så alle kan nå at omstille sig. Helt efter tidsplanen har Erhvervsstyrelsen nu udleveret et udkast til de tekniske krav til bogføringssystemer, og bekendtgørelsen er i høring. Den endelige version forventes klar sidst på året.

Fra januar 2024 skal virksomheder, der omsætter for over 300.000 kr. årligt bruge et digitalt bogføringssystem. Derfra er det altså slut med kun at sætte alle kvitteringerne ind i et ringbind

I det følgende gennemgår Nordiske Medier, sammen med EG de nye krav.

Hvad betyder det for dig?

Det går heller ikke længere kun at have dit regnskab på din egen pc, hvor du måske i dag har en gratis version til bogføring. Der skal mere til for at leve op til kravene fremover, hvor du digitalt skal gemme dine fakturaer, kvitteringer og andre bilag.

Det skal du eller din bogholder gøre i et bogføringssystem, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen. Styrelsen vil lave en offentlig liste over godkendte bogføringssystemer.

På plads inden udgangen af 2023

Hvis du ikke bruger en digital bogføringsløsning i dag, skal du have det på plads inden udgangen af 2023, for den nye lovgivning stiller krav til både digital bogføring, bankafstemning og sikkerhed.

Dine regnskabsdata skal være forsvarligt sikret og opbevaret i en skyløsning. Det kan være hos leverandøren af dit system eller en tredjepart.

Læs også: Fem gode råd til at få styr på den nye bogføringslov

Et nyt krav er også, at der skal foreligge en beskrivelse af bogføringsproceduren, inden du starter din næste regnskabsperiode.

Du skal som virksomhed med over 300.000 kr. i årlig omsætning beskrive din procedure for, hvordan du sikrer, at transaktioner bliver registreret, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for det, og hvordan virksomheden opbevarer regnskabsmateriale sikkert.

Beskrivelsen af dine bogføringsprocedurer skal være klar ved starten af det næste regnskabsår. For mange virksomheder, der følger kalenderåret, betyder det, at den skal være klar senest 1. januar 2023 og gemmes som en del af virksomhedens regnskabsmateriale.

Få mere at vide

Erhvervsstyrelsen  har en skabelon, man kan vælge at bruge til beskrivelsen.

Du kan  læse mere om bogføringsloven hos Erhvervsstyrelsen

Hos SMV:Digital kan du ansøge om tilskud til rådgivning angående digitalisering, herunder overgang til digital bogføring.

En mulighed er også at kigge forbi EG Construction Days den 22. november i Aarhus eller den 24. november i København. Her er et gratis indlæg om netop bogføringsloven - om 'alt det med småt' og hvordan du skal forholde dig til det nye i bogføringsloven.

Kilde: EG/Mester Tidende

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tidligere vandværksgrund til bypark og varmeværk
EU vedtager fælles regler for beskyttelse af kritisk infrastruktur
Rockwools salg i Rusland styrtdykker: "Hvis vi skal trække os ud, så gør vi det"
Udviklingsplan for Gedser Havn er klar – nu skal den realiseres skridt for skridt
Første fald i antallet af ledige stillinger i to år
Producent af naturgasfri løsninger får initiativpris
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.096