23948sdkhjf

Udvidelse af Thyhallen rejser sig

Center for sundhed ved Thyhallen betegnes som et nyt fyrtårn i den nordvestjyske kommune

Forbipasserende begynder for alvor at kunne se Thisteds nye center for sundhed ved Thyhallen, som har fået fundament og kælder at stå på, ydervægge og tagkonstruktion. Derfor har man nu markeret rejsegildet på anden etape af projektet, der skal være sundheds- og aktivitetscenter for hele Thisted Kommune.

– Planlægning og hårdt slid i samarbejdets ånd – det er de primære årsager til, at vi står her i dag og kan fejre rejsegilde med et velopført råhus byggeri, sagde projektchef hos Jakobsen & Blindkilde Steffen Sand blandt andet ifølge en pressemeddelelse i sin tale ved festen for håndværkerne.

Byggeriet udføres af netop NCC-selskabet Jakobsen & Blindkilde, sammen med Cubo Arkitekter og rådgivere fra Niras.

Udvidelse af Thyhallen

Etape to af udvidelse af Thyhallen:

Totalentreprenør: Jakobsen og Blindklide A/S og samarbejdende håndværkere.

Arkitekt: Cubo Arkitekter

Ingeniør: Niras

Byggeriet støttes af Lokale- og anlægsfonden.

Anlægsudgift for det samlede projekt (etape 1-3): ca.107 mio. kr. efter tilskud fra fonde på 8 mio. kr.

Cirka 60 sundhedsmedarbejdere forventes at have hele eller dele af deres arbejdstid i centret.

Areal etape 2:

Ombygning kælder: Cirka  885 kvm
Nybygning kælder: 255 kvm
Nybyggeri Center for Sundhed med mere: Cirka 1.500 kvm
Ombygning af nuværende foyer med mere: Cirka 1.700 kvm

Det nye sundhedscampus placeres øst for Thyhallen og sammenbygges med den eksisterende indgang til Thyhallens foyerområde, så faciliteterne smelter sammen. Samlet bliver der 2.700 kvm nybygning og 2.700 kvm ombygning.

Der bliver i stueplan indrettet behandlingsrum og træningssale. På første sal kommer der møderum, kantine og kontorarbejdspladser. I det nedre niveau under det eksisterende foyerområde bliver de nuværende omklædningsfaciliteter ombygget og gjort mere overskuelige for brugerne.

Med Center for Sundhed nærmer Thisted Kommune sig ambitionen om at være i front, når det gælder sundhed, bevægelse og fællesskab for alle. Stedet betegnes således som et nyt fyrtårn i kommunen.

– Arkitekturen sikrer, at der sker en fuldstændig sammensmeltning af det nybyggede sundhedscenter og eksisterende idrætsfaciliteter, og at der skabes en ny hovedindgang. Det er på mange måder et nytænkende byggeri, som nedbryder fysiske grænser, og inviterer til samarbejde mellem kommunale sundhedstilbud og foreningslivet, siger formand for projektets styregruppe, viceborgmester Jens Kr. Yde.

Anlægsudgift for det samlede projekt - etape et, to og tre, er på cirka 107 mio. kr. efter tilskud fra fonde på 8 mio. kr. Byggeriet ventes færdigt ultimo 2023.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172