23948sdkhjf

Arkitektfirma skal udvikle observatorium: Her er planen

Nysgerrigheden på det store univers skal forbindes med det jordnære, når observatorium skal udvikles

Det aarhusianske arkitektfirma ReVærk vinder konkurrence om Sciencehytter i observatoriehaven ved Ole Rømer-Observatoriet i Aarhus. Dermed går udviklingen af det 110 år gamle observatorium ind i sin næste fase med støtte fra fonde og andre bidragydere.

Det skriver Aarhus Universitet Science Museerne i en pressemeddelelse

Hytterne skal efter planen stå klar fra efteråret 2023 i Kongelunden i Aarhus til formidlingsaktiviteter for eksempelvis skoleklasser, der kan besøger Rømer-Observatoriet og Scienceparken. Med bygningerne får eleverne en oplevelse af verdensrummet; skyer og blå himmel og ved overnatninger stjerner og planeter lyse.

– Med projektet har det været ønsket at forbinde nysgerrigheden på det store univers med det jordnære. Heri ligger indlejret en fortælling om naturens egne materialer, og hvordan vi kan bebo vores jord med minimal miljømæssig påvirkning, siger arkitekt Simeon Østerlund Bamford fra arkitektfirmaet ReVærk i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Vi ser frem til at arbejde videre med projektet i sammenhæng med restaureringen af observatoriet og den kommende sciencepark.

Narrative elementer skal være med til at rammesætte oplevelserne og skærpe elevernes nysgerrighed på naturvidenskab, så de ser ting, de kender og måske tager for givet, med helt nye øjne. Det er samtidig også en del af den ramme, som tre forskellige tegnestuer har taget udgangspunkt i med deres bud på observatoriehavens kommende Sciencehytter.

Sciencehytter ved Observatoriet

De inviterede artikeltfirmaer:

  • Studio Heima
  • Tegnestue Rumgehør
  • ReVærk Arkitektur

Bedømmelsen er foretaget af dommerkomitéen:

  • Eske Møller, arkitekt og projektleder, Realdania
    Bent Lorenzen, direktør, Science Museerne
    Charlotte Trolle Olsen, Science Museerne

Finansiering

Restaurering af Ole Rømer-Observatoriet og udviklingen af Scienceparken i Aarhus er fuldfinansieret med 17 mio. kr. og støttes af:

  • Realdania: 4,5 mio. kr.
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 4 mio. kr.
  • Nordea-fonden: 2 mio. kr.
  • Salling Fondene: 2 mio. kr.
  • Kongelunden, Aarhus Kommune: 1 mio. kr.
  • Aarhus Universitet: 3,5 mio. kr.

Aarhus Universitet Science Museerne

Bent Lorenzen, direktør, Science Museerne, Aarhus Universitet, lægger også vægt på tegnestuens vision for hytterne som et bindeled mellem det jordnære og universet.

– ReVærk fanger fint den fortælling, som hytterne er en del af. Deres forslag til Sciencehytter er diskrete, enkle og åbner sig både op mod universet over dem og ud mod naturen, som omgiver dem, siger han og fortsætter:

– Det er vigtigt, at området kommer til at fremstå som en helhed –en samlet sciencepark og et sted, hvor man kan gå på opdagelse med alle sine sanser åbne. Det er også spændende, at ReVærk arbejder med forskellige bæredygtige naturmaterialer så som kork, og at man har lavet et forslag, der er tilpas neutralt og taler ind i omgivelserne.

Restaurering af Ole Rømer-Observatoriet og udviklingen af Scienceparken i Aarhus er fuldfinansieret med 17 millioner kr. og støttes af Realdania ( 4,5 mio. kr.), Aage og Johanne Louis-Hansens Fond (4 mio. kr.), Nordea-fonden (2 mio. kr.), Salling Fondene (2 mio. kr.), Kongelunden, Aarhus Kommune (1 mio. kr.) og Aarhus Universitet (3,5 mio. kr.).

Visionen

Visionen for Ole Rømer-Observatoriet i Kongelunden i Aarhus er tydeligere at sætte observatoriet på landkortet som et stykke af Aarhus´ og Aarhus Universitets kulturarv og i det hele taget styrke sammenhængskraften med Kongelunden og Aarhus. 

Anton Rosens ikoniske bygning og omgivelserne omkring observatoriet skal være en sciencepark og platform for formidling af naturvidenskab af allerhøjeste kvalitet i naturskønne, historiske omgivelser.

Science Museerne, Aarhus Universitet

Artiklen er en del af temaet Kultur.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kunst på byggehegn giver byggepladsen et smukt ansigt udadtil
Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid
Private botilbud dræner kommunernes plejebudget - en lille bitte smule
Vestjyde bliver formand for FOAs Social- og Sundhedssektor
Hovedstadens Letbane kan blive over en milliard dyrere
Appel til danske virksomheder: Råb EU op og vis, at PVC ikke uden videre kan erstattes
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.188