23948sdkhjf

Så meget må julegaven til dine medarbejdere koste - uden skat

Du risikerer at få medarbejderne på nakken, hvis de skal betale skat af deres julegave - se her hvordan du undgår det

Hvis dine medarbejdere er ekstra flinke ved dig for tiden, så skyldes det måske, at det er den tid på året, hvor der er tradition for, at arbejdsgiverne kommer til lommerne og køber julegaver til medarbejderne.

Hvis du, også efter jul, vil være vellidt, så er det imidlertid vigtigt, at julegaverne til svendene ikke følges op af et krav fra Skat. For der er trods alt grænser for, hvad du må give dine medarbejdere før skattefar vil være med. Og tænk hvilket humør de vil være i, hvis de skal betale skat af julegaven.

Martin William Boel Kristensen, senior manager og skattespecialist i det landsdækkende revisions- og konsulentfirma BDO, vurderer i BDO’s nyhedsbrev ”Depechen”, at den gennemsnitlige firmajulegave har en værdi på omkring 700,- kr.

Sådan er reglerne

Der opereres med to beløbsgrænser. En arbejdsgiver kan i løbet af hele 2022 skattefrit give tingsgaver til sine medarbejdere til en værdi af 1.200 kr. Heri indgår julegaven med 900 kr. Det sidste har kun betydning, hvis den høje beløbsgrænse overskrides. I så fald anses alle gaver – bortset fra julegaven, hvis denne ikke har en værdi over 900 kr. – nemlig for skattepligtige, forklarer Martin William Boel Kristensen.

- En medarbejder, der i løbet af året har modtaget gaver til en samlet værdi på 500 kr. – for eksempel i form af en æske chokolade til påske, en kasse specialøl op til sommerferien og/eller billetter til fodboldkampe, koncerter og teaterforestillinger – og som til jul modtager en julegave til en værdi af 800 kr., vil således være skattepligtig af de 500 kr., fordi den samlede værdi af gaverne overstiger grænsen på 1.200 kr., skriver skatteeksperten i ”Depechen”.

Det er medarbejderen selv, der i givet fald har ansvaret for, at det skattepligtige beløb kommer med på årsopgørelsen. Det er vores erfaring, at beløbsgrænserne sjældent overskrides. Det er derfor nok ikke de store beløb, der indberettes, lyder det fra Martin William Boel Kristensen.

Skattefrie gaver

Senior manager og skattespecialist Martin William Boel Kristensen. BDO, bemærker, at der i den høje beløbsgrænse ikke skal medtages nogen værdi af tingsgaver, der gives til en medarbejder i anledning af en privat mærkedag, for eksempel en rund fødselsdag, en bestået eksamen eller sølvbryllup. 

Den slags gaver er nemlig altid skattefrie, hvis de ikke overstiger et passende niveau for den slags.

Kilde: BDO

Gavekort kan udløse beskatning

I mange virksomheder modtager medarbejderne et link til et digitalt julegavekatalog, hvori de selv kan vælge deres julegave. Den slags er i orden, hvis blot der ikke kan vælges mellem mere end ca. 25 forskellige gaver. I så fald anses det for en tingsgave.

Det er en udbredt misforståelse, at skattemyndighederne ser igennem fingrene med gavekort af beskeden værdi. Det gør de ikke. Martin William Boel Kristensen, senior manager, BDO

I alle andre tilfælde sidestilles gavekort med kontanter og udløser derfor beskatning. Det gælder især de populære smartbokse samt gavekort til stormagasiner eller handelsstandsforeninger, hvor gavekortet har en meget bred anvendelsesmulighed.

- Det er en udbredt misforståelse, at skattemyndighederne ser igennem fingrene med gavekort af beskeden værdi. Det gør de ikke. Så sent som sidste år blev der således offentliggjort en afgørelse, hvor en kommune blev pålagt at lønindberette en række gavekort med en pålydende værdi på kun 150 kr., oplyser senior manager Martin William Boel Kristensen fra BDO

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
MAN Energy Solutions indgår partnerskab med RUC
Rockwool-produkter leveret i russisk besat by uden samtykke
Dispensation til fordel for bygherre: Får lov til at fjerne 2400 kvm beskyttet natur
Milliardstort klimatilpasningsprojekt bremset: Nu vil kommunen have miljøminister på sagen
Super Dæk Service og Bosch indgår samarbejde: Dæk er stadig kerneforretningen
Venstre fortsætter forhandlinger: Kræver høje ambitioner
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Leder IDAG
Søfart
PlastForum DK
Kommunefokus
Fremtidens Logistik

Send til en kollega

0.078