23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Nordiske Medier
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestjyde bliver formand for FOAs Social- og Sundhedssektor

Det bliver social- og sundhedsassistent Tanja Nielsen fra Holstebro, der afløser Torben Hollmann som formand for FOAs Social- og Sundhedssekto.r

- Vi står midt i en række vigtige opgaver. Vi har tvingende brug for en psykiatriplan og en sundhedsreform, og arbejdet med den nye ældrelov skal tilbage på skinnerne. Jeg glæder mig til at gribe de bolde og gå i gang med arbejdet.”

Sådan lyder det fra Tanja Nielsen, der er den nye formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA. Hun er social- og sundhedsassistent og sektorformand for Social- og Sundhedssektoren samt Kost-Servicesektoren i FOA Midt- og Vestjylland.

Tanja Nielsen er 48 år og bor i Holstebro og har mere end 20 års erfaring fra social og sundhedsområdet, hvor hun begyndte som ufaglært på Thorshøj plejehjem i Holstebro efter handelsskolen. Hun blev uddannet social- og sundhedshjælper i 1995 og social- og sundhedsassistent i 1997.

Social- og Sundhedssektoren er den største sektor i FOA. Dermed er Tanja Nielsen nu formand for 85.000 erhvervsaktive medlemmer, blandt andet social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, hjemmehjælpere og handikaphjælpere.

Førnævnte ord kom i en pressemeddelelse, som også bringer følgende citater. 

- Jeg har arbejdet 20 år i marken, og været tillidsrepræsentant i lige så mange år. Jeg har været næstformand, sektorformand og siddet i vores lokale bestyrelse, og arbejdet i FOA centralt. Og nu er jeg er klar til at tage det næste skridt, fortæller Tanja Nielsen.

- Vi står over for en af de sværeste overenskomstforhandlinger længe med OK 24, hvor løn og arbejdsvilkår kommer til at stå helt centralt, og hvor vi i den grad skal stå sammen i FOA.

Tanja Nielsen blev valgt på et årsmøde i FOAs Social- og Sundhedssektor den 6. december. Hun afløser Torben Hollmann, som i september forlod posten efter 4 år for at blive centerchef for sundheds- og ældreområdet i Næstved Kommune.

Tanja Nielsen fortæller, at hun vil have blikket rettet mod fastholdelse og rekruttering på hele området med bedre arbejdsmiljø og vilkår som helt centrale redskaber for at løse udfordringerne.

Politik Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078