Det er ærgerligt at sige farvel til en dygtig direktør, men timingen er helt perfekt. De faste udstillinger skal udskiftes og fornyes.
Det fortæller Erik Østergaard, formand for M/S Museet for Søfart, efter udskiftningen på kommandobroen.
Ulla Tofte er stoppet som direktør efter 7 år på posten, men afløseren er fundet og starter ved årsskiftet. Det bliver Anni Mogensen, der kommer fra en stilling som vicedirektør ved Det Nationalhistoriske Museum.