23948sdkhjf

Arbejdsmarkedet fortsætter god stime trods inflation

Selv om jobfesten på det danske arbejdsmarked mistede fart i oktober fortsætter beskæftigelsen med at stige

Igen i oktober steg antallet af lønmodtagere i Danmark ifølge Danmarks Statistik. Trods inflation, krig i Europa og udsigter til en økonomisk nedtur steg beskæftigelsen med 1700 personer.

Hvis man renser tallene for vanlige sæsonudsving, var der ifølge Danmarks Statistik 2.970.800 i beskæftigelse i oktober.

Dermed fortsætter de seneste års tendens, hvor der bare kommer flere og flere i beskæftigelse.

Med undtagelse af under coronapandemien har beskæftigelsen i Danmark været stødt stigende siden midten af 2013.

Dengang var omkring 2,5 millioner i beskæftigelse. Siden da er antallet af lønmodtagere altså vokset med næsten 500.000.

Økonomer har dog i et stykket tid advaret om, at festen på arbejdsmarkedet snart kan være slut. En af dem er Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Beskæftigelsen er på en spektakulær rejse, skriver han i en analyse.

- Der er massevis af udfordringer for dansk økonomi med høj inflation, en elendig forbrugertillid og høj økonomisk usikkerhed. Men beskæftigelsen viser stadig pæne takter.

Stigningen i antallet af lønmodtagere i oktober var da også et stykke under stigningerne i august og september. Her steg beskæftigelsen med henholdsvis 6300 og 5100 personer.

Tal for beskæftigelsen opgøres ikke lige så hurtigt som andre indikatorer på arbejdsmarkedet såsom ledigheden eller antallet af stillingsopslag.

Og det er nogle af de "hurtigere" tal, der får Jeppe Juul Borre til at advare om, at billedet på arbejdsmarkedet meget vel allerede kan have ændret sig.

- Et friskt billede fra jobmarkedet viser, at antallet af stillingsopslag daler. I november faldt antallet for niende måned i træk. Stillingsopslagene ligger stadig til den høje side, men retningen er klart nedadgående.

- Samtidig viser de nyeste ledighedstal, at flere meldte sig i ledighedskøen i november, som steg med 1.800 personer, skriver Jeppe Juul Borre.

I oktober var stigningen i beskæftigelsen hovedsageligt drevet af, at antallet af lønmodtagere i det offentlige steg med 1400 personer, mens beskæftigelsen i det private steg med 300 personer.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Politikere har set sig sure på importeret affald - men er der et problem?
Mærsk melder ud efter store jordskælvsødelæggelser i vigtig havn
Carlsberg spinder guld på Rusland under salgsproces
Disse entreprenører sender flest penge i statskassen
Nu vil møbelproducent have sine stole retur
Typehusfirma kæmper for overlevelse
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.141