23948sdkhjf

Virksomheder skal skifte fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv

Udrulningen af MitID Erhverv foregår trinvist frem til sommeren 2023

Hvis du endnu ikke har udskiftet NemID medarbejdersignatur i din virksomhed med MitID Erhverv, så skal du gøre det inden sommerferien næste år – og der er hjælp at hente til proceduren.

Digitaliseringsstyrelsen, som står for MitID Erhverv, forklarer således, at udrulningen af MitID Erhverv foregår trinvist frem til sommeren 2023.

Som privatperson har du formentlig allerede fået MitID. Og hvis du i din virksomhed benytter NemID medarbejdersignatur, så skal du altså nu have MitID Erhverv i virksomheden.

Hvis din virksomhed allerede har modtaget besked i Digital Post om, at du nu skal tilslutte din virksomhed den nye løsning, så anbefaler Digitaliseringsstyrelsen, at man tilslutter sig MitID Erhverv inden for fire uger, når virksomheden har fået besked i Digital Post om tilslutning.

Og selv hvis man ikke har fået Digital Post, kan man godt tilslutte sig alligevel, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Sådan opretter du MitID Erhverv

Digitaliseringsstyrelsen anviser følgende fremgangsmåde ved oprettelse af MitID Erhverv:

Overgangen fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv foregår digitalt og består overordnet af tre trin:

Gør klar:

Tjek på virk.dk at virksomhedens ledelsesinformation står korrekt registreret i CVR. Det er nemlig kun den registrerede ’ledelsesrepræsentant’ i CVR, der kan godkende jeres tilslutning til MitID Erhverv.

Tilslut:

Tilslut jer online. I starter tilslutningen ved, at jeres ledelsesrepræsentant logger ind med sit private MitID på tilslutningssiden, som kan findes via mitid-erhverv.dk. Det private MitID bruges kun til at validere og godkende tilslutningen til MitID Erhverv.

I tilslutningsflowet skal ledelsesrepræsentanten tilslutte organisationen og vælge, hvem der skal være virksomhedens organisationsadministrator. Det er organisationsadministratoren, der står for at gennemføre tredje trin: Opsætningen.

Opsæt rammer:

Efter tilslutningen modtager den valgte organisationsadministrator en e-mail med link til opsætning. Organisationsadministratoren skal logge på med sit private MitID og bliver herefter ført gennem de indstillinger for organisationen, som I skal tage stilling til.

Det drejer sig blandt andet om, hvilke brugere og rettigheder fra NemID medarbejdersignatur som skal overføres til MitID Erhverv, valg af identifikationsmiddel (app, chip, kodeviser eller kodeoplæser) og aktivering af jeres brugere.

Brug for hjælp?

mitid-erhverv.dk findes videoguides og vejledningsmaterialer, som kan hjælpe jer gennem tilslutningsprocessen. Her finder du også kontaktoplysninger på supporten.

KILDE: Digitaliseringsstyrelsen

Derfor kommer MitID Erhverv

MitID Erhverv er den offentlige digitale erhvervsløsning til virksomheder, foreninger og myndigheder i Danmark. MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur, og bruges af virksomheder, hvor medarbejdere for eksempel skal tjekke Digital Post, indberette barsel eller underskrive digitalt på vegne af virksomheden.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er det større krav til sikkerheden og et ændret trusselsbillede som kræver en ny og mere sikker løsning, når virksomheden skal logge ind på offentlige selvbetjeningsløsninger.

MitID Erhverv samler NemID medarbejdersignatur og Brugeradministrationen fra Virk i én samlet løsning. Det gør det nemmere at oprette nye medarbejdere og give dem rettigheder til offentlige selvbetjeningsløsninger som for eksempel at logge på og underskrive digitalt på vegne af virksomheden.

mitid-erhverv.dk findes videoguides og vejledningsmaterialer, som kan hjælpe jer gennem tilslutningsprocessen. Her finder du også kontaktoplysninger på supporten.

Artiklen er en del af temaet Samfund.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Mest læste
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Arkitektdirektør bor på Østerbro, men sover gerne i hængekøje: - Det primitive liv tiltaler mig
Dansk modebranche sætter rekord - men det bliver ikke ved, mener direktør
Ekspert: Presset stålmarked giver mulighed for lukrative handler
Krigen i Ukraine sender Femern-entreprenører på europæisk ståljagt
Konkurrencefelt på milliardudbud lever ikke op til forventningerne: Kun to har sendt tilbud
Global dansk førerposition på skibsdesign blev anerkendt med initiativpris
Nordiske Medier:
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Food Supply DK
Energy Supply DK
RetailNews
Transportmagasinet
Magasinet Pleje
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Motor-magasinet
Søfart
PlastForum DK
Fremtidens Logistik
FemernNews
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.315